Klapbro er udtænkt for længst

NYKØBING Banedanmark og Sund & Bælt mener, at det vil være for stor en udfordring at konstruere og drive en klapbro med kørestrøm til en jernbane over Guldborgsund. Men den tekniske løsning er udtænkt for længst og beskrevet i fagbladet Ingeniøren for otte år siden.

Her blev løsningen - der er opfundet specifikt til broen over Guldborgsund - kaldt simpel, og det kom Folketidende-læser Tom Hansen i tanke om, da han læste, at Banedanmark og Sund & Bælt nu vil bede om lov til at bygge en bro uden klap.

- De generer så mange, hvis ikke det kommer, siger han og fortæller, at han blandt andet snakkede med en række sejlere i forbindelse med sommerens Vegvisir-kapsejlads.

Tom Hansen er bygningsingeniør med forstand på broer, veje og færgelejer - han har blandt andet været med til at projektere færgelejet i Vesterby Havn på Fejø - og han vil nu gøre opmærksom på den gamle artikel i Ingeniøren.

- Jeg synes, det er synd for hele byen, hvis det bliver en fast bro. Og når vi kan flyve til Månen, kan vi nok også bygge en klapbro, bemærker han.

Af den otte år gamle artikel fremgår det, at den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras har haft opgaven med at udtænke klapbroen med kørestrøm. Ingeniørerne fra Niras' transport- og jernbaneafdeling har blandt andet set på lignende broer i Holland, USA og Sverige.

Netop svenskerne anbefalede en løsning, hvor strømmen hænger i en køreskinne, og hvor broen kan åbnes på to-tre minutter, ligesom den nuværende. Det klares med en kontravægt og en elmotor, der driver en række tandhjul.

- Der er ikke nogen elmotor, der skal trække elektrificeringen tilbage for, at broen kan åbne. Hele mekanismen, måden broen bliver drevet på - og det gælder også kørestrømmen - bliver løftet af broen. Vi kalder den for sjov for "den russiske rumraket", fordi den er så simpel, sagde civilingeniør Mogens Saberi fra Niras' broafdeling til Ingeniøren dengang.

Ifølge artiklen er det akademiingeniør Dan Mårup fra Niras, der har haft ansvaret for kørestrømmen i projektet. Men det har han og Niras ikke længere, fortæller han i dag.

- Banedanmark har et elektrificeringsprojekt, som tager sig af elektrificeringen, og vi er ikke med inde over det længere. Den løsning, jeg fortalte om der, overvejede vi dengang. Nu er det nogle andre, der har taget over, som ved noget mere om det, fortæller han