Annoncørbetalt indhold

Annonce: Snart er det sommer i Danmark

Sommer i Danmark er nu engang noget helt særligt - måske fordi ¾ af året mest af alt er koldt, gråt og vådt. Når solen endelig kigger frem og temperaturerne nærmer sig noget, der ligner varmegrader, har de fleste allerede sat kurs mod stranden. Og det er da også det billede, der dukker op flest gange, hvis man laver en billedsøgning på ‘sommer i Danmark’: blå himmel, brede sandstrande og skummende bølger. Sker det, at temperaturerne nærmer sig de famøse 25 grader, valfarter danskerne til stranden for at, nyde den sjældne sommervarme. Bilerne er pakket med strandstole, parasoller, kølebokse og engangsgriller. Der er mad og drikke nok til hele dagen, for det er med at få mest muligt ud af sommeren, mens den er her. Man kan næsten høre lydbilledet for sig: børn, der griner og hviner hver gang bølgerne ruller ind mod stranden, unge mennesker, der spiller strandtennis til sommerens største hits og en isbil, der kører i pendulfart frem og tilbage mellem bilerne for at sælge is.

På en sommerdag i Danmark er der en helt særlig stemning, ikke bare på stranden, men også i byerne. Under de farvestrålende (sponseret link) markiser på fortovscafeerne sidder hundredevis af mennesker med solbriller, shoppingposer, ømme fødder og en kold fadøl foran sig og nyder sommervarmen. Gågaderne summer af liv og forelskede par, der går hånd i hånd uden noget bestemt mål, veninder, som endelig har fundet tid til at mødes, og ældre mennesker, der nyder bybilledet fra en bænk i skyggen. Iskioskerne har travlt med at lange hjemmelavet, dansk flødeis over disken, og gademusikanterne tjener en ekstra skilling på at sørge for god stemning i hele gaden.

I byparkerne mødes unge mennesker under gamle ege- og bøgetræer med picnickurv, musikboks og kongespil. Skoler, ungdomsuddannelser og højere læreanstalter har lukket for sommeren, og der er ikke noget, de skal nå. Der er derimod god tid til at spille kongespil, læse en bog, tage en middagslur i skyggen af et træ og slå hjernen fra for en stund.

Sommerhusene er lejet ud til både indenlandske og udenlandske turister, der holder lige så meget af den danske sommer og dansk ‘hygge’ som danskerne selv. Solstolene er trukket ud på den nyslåede, sommergrønne græsplæne, børnene boltrer sig i et oppusteligt badebassin, og der er for en gangs skyld tid til at blive siddende over morgenbordet, læse avisen og drikke en ekstra kop kaffe i solen. For rigtig mange danskere er sommer i Danmark lig med sommerhus, ferie, tid og frihed til at planlægge fra dag til dag.

Når dagen går på held, bliver der tændt op i grillen rundt om i de danske hjem, på stranden, i parken og i sommerhuskvarterne. Duften af grill er noget af det, de fleste forbinder med sommer. De lyse sommernætter indbyder til at blive siddende ude det meste af aftenen, hvad de fleste også gør - hellere hente et tæppe eller en ekstra trøje end at rykke indenfor, før det sidste lys er væk. Det er med at få mest muligt ud af sommeren, mens den er her.

Nok er Danmark et lille land, men vi er verdensmestre i hygge. Det beviser vi året rundt, men især i sommerhalvåret, når vi rykker udenfor og mødes på stranden, i bybilledet, sommerhuskvartererne og på villavejene. Der er ikke noget at sige til, at mange ser frem til sommeren hele året. Men den danske sommer ville jo ikke være den samme uden efterår, vinter og forår. Det er netop de tre andre, forholdsvis mørke årstider, der gør sommeren til noget helt særligt. På en sommerdag i Danmark glemmer vi fuldstændig, at det nogensinde har været koldt og mørkt.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Folketidende og en annoncør.

Folketidendes uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Folketidendes nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Folketidendes øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens byline for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra vores uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

  • Annonce-billede-skabelon