Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Sådan plejer du bedst den forbrændte hud ved solskoldning.
De fleste kender det: Du har nydt dagen på stranden, i haven eller på tur rundt i feriebyen, og først når aftenen nærmer sig, kan du mærke at noget er helt galt - og rødt! “Havde du glemt solcremen?” spørger dine rejsepartnere måske - og du svarer med en smertelig grimasse, at du ikke troede, solen var så slem lige i dag.
En solskoldning af huden på de udsatte og ofte følsomme steder, såsom ryg, fødder og arme, ansigt og hovedbund er noget af det mest smertefulde - og det kommer tit ganske bag på den uheldige. Ofte er det nemlig først 3-5 timer efter, at huden har været udsat for de skrappe UV-stråler, at man mærker til forbrændingen.
Hvad er en solskoldning eller forbrænding?
De fleste solskoldninger er “kun” førstegradsforbrændinger, og udover at de kan give større risiko for senere at udvikle hudkræft eller modermærkekræft, går smerter, rødmen og svien som regel i sig selv efter kun 1-3 dage. En solskoldning er i princippet en inflammation i huden og mange oplever derfor også bl.a. febersymptomer, fordi kroppen bekæmper ubalancen indefra. Du skal give kroppen, og huden, ro - undgå derfor konsekvent direkte sol i dagene efter solskoldningen.
Du bør opsøge læge, hvis huden begynder at danne væskefyldte blærer, hvis det forbrændte område er stort eller hvis du oplever voldsomt ubehag og svimmelhed efter solskoldningen.
Med den rette behandling og pleje kan du dog i langt de fleste tilfælde at solskoldning skære væsentlig ned på både smerter, afskallende hud og andre eftervirkninger.
På køl!
Køl den skoldede hud med våde håndklæder eller et tempereret brusebad. Undgå at skrubbe eller gnide for meget rundt i forbrændingen - kroppen arbejder hårdt på at regenerere.
Giv rigelig fugt
Der findes mange gode aftersun produkter, som netop er designet til at tilføre den solskadede hud den fugt, som den har behov for. Mange aftersun produkter har også kølende effekt - (Sponseret link) Her finder du en solid oversigt over de bedste produkter til at pleje en solskoldning. Aftersun mindsker desuden chancen for grim og ubehagelig afskalning 1-2 dage efter forbrændingen.
Naturlige råvarer, der heler
Mange sværger også til at give solskoldningen en behandling med naturprodukter såsom yoghurt og aloe vera. Lad produktet sidde en halv times tid eller tørre ind, 1-3 gange om dagen. Yoghurt er kølende og lindrer smerten, mens mælkesyrebakterierne har en positiv effekt på at holde inflammationen nede.
Aloe vera har samme beroligende, fugtende og antiseptiske virkning - brug så ren aloe vera som muligt, gerne direkte fra planten.
Sidst men ikke mindst: Plej din krop indefra, for den arbejder hårdt på at slå inflammationen ned. Drik rigeligt vand, spis frugt med antioxidanter og få sundt fedt fra fx kokosolie, nødder og avokado.
KOMMENTARER