Annoncørbetalt indhold

Loppemarkedssæsonen er skudt i gang – her er de bedste tips

Foråret har meldt sin ankomst, og det betyder flere ting.

Det lune vejr er over Danmark, solen skinner, og dagene bliver lysere – derudover er loppemarkedssæsonen også begyndt. Landet over bliver der hver eneste weekend afholdt loppemarkeder, hvor folk sælger deres ting videre og krydser fingre for, at andre vil få gavn af disse – og her kan der være mange fine ting at finde. Der er dog nogle ting, du bør huske, når du tager på loppemarked.

Hold øje med de skjulte skatter
Selvom mange forbinder loppemarkeder med en masse bras, er det langt fra altid tilfældet. Ofte kan der være skjulte skatter at finde, hvis blot man er en smule opmærksom. Fine Jane Kønig smykker eller noget Royal Copenhagen porcelæn kan ligge godt gemt blandt alt andet, som sælgeren har fundet frem fra gemmerne. Giv derfor boderne et ekstra blik og sørg for, du ikke går glip af nogle gode køb.


Vær sikker på at tingene duer
Når folk skal sætte ting til salg på loppemarkeder, tager nogle bare alle kasserne fra loftet med ting, der ikke har været brugt de sidste mange år og håber på at kunne tjene en skilling på disse. Her er der dog nogle ting, du skal være lidt påpasselige med at købe. Elektronik og andre gadgets kan virke som utrolig fede køb, da disse ofte ligger i et lidt højere prisleje fra ny. Men når du står ved boden, kan du oftest ikke sikre dig, at disse virker. Du bør derfor være en smule mere påpasselige med disse køb for ikke at komme hjem med uduelig elektronik, der er lige til at smide ud.

Gå målrettet efter specifikke ting
Loppemarkeder er for mange et sted, hvor man stille og roligt tuller rundt og tager tingene, som de kommer. Men netop det kan være farligt, hvis man vil undgå at komme hjem med for mange ting, man egentlig ikke har behov for.
Det kan derfor være en utrolig smart idé allerede hjemmefra at overveje, hvad du har brug for, og hvad der umiddelbart vil glæde dig at få med hjem. Måske er det børnetøj, du tænker, kunne være smart at spare nogle penge på, og derfor købe det, når du er på loppemarkedet. Børnene vokser alligevel konstant, og når du er på loppemarkedet, har du mulighed for at finde noget lækkert kvalitetsbørnetøj fra eksempelvis En Fant, som du vil kunne få stor glæde af – og uden at skulle betale fuld pris.


Genovervej om det er noget, du har brug for
Ofte kan man blive forblændet over de billige priser og derved glemme at overveje, om det reelt er noget, man har lyst til at købe.
Hurtigt kan du komme hjem med armene fyldt med skrammel, som du efter kort tid alligevel selv ender med at smide ud – ellers får tingene lov til at blive stående i boligen, hvor de ikke er til nogen nytte eller gavn, men i stedet kun samler støv og fylder.
Samtidigt er det også vigtigt at have in mente under sine overvejelser, at der er nogle ting, man alligevel helst vil købe fra ny, trods prisbesparelsen. Eksempelvis er sengetøj noget, mange foretrækker fra ny, så andre ikke har ligget med det.
Giver du lige købet en ekstra tanke, kan du måske slippe for nogle af de værste genbrugskøb.

Loppemarkeder kan også være gode til gavekøb
Det er ikke kun ting til dig selv, hvor loppemarkeder kan være brugbare. Selvom mange ikke føler, de kan give brugte ting i gave, er der bestemt fordele ved dette. På loppemarkeder kan du oftest finde nogle unikke ting, der ikke er til at opsnappe i butikker her og nu. Samtidigt kan du også få råd til nogle ting, som økonomien ellers ikke ville holde til på grund af prisnedslaget. Markederne giver dig også inspiration til en masse forskellige gaveideer, da der er et hav af forskellige ting til salg.
Bare fordi tingene er brugte, betyder ikke at du vil få mindre glæde af disse – og det vil andre heller ikke, hvis du er på udkig efter gaver.
Èn ting, du dog skal være opmærksom på, når du købe gaver på loppemarkeder, er, at tingene ikke kan byttes. Sørg derfor for at personen, der modtager gaven, vil få glæde af den. Og hvis ikke, at den ikke har været al for dyr.

Undersøg hvilket loppemarked der er bedst for dig
Der er uden tvivl forskel på de forskellige loppemarkeder – nogle er kendte for at have flere designer-produkter, hvor der på andre oftest sælges gammelt bestik og tøj fra ukendte mærker. Du kan derfor sagtens have en ekstrem god oplevelse på ét loppemarked og senere hen hade et andet et.
Du kan derfor have stor gavn af at afprøve nogle forskellige markeder og finde ud af, hvor du oftest finder flest gode køb, og hvor du i stedet altid kommer tomhændet derfra.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Folketidende og en annoncør.

Folketidendes uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Folketidendes nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Folketidendes øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens byline for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra vores uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

  • camera-old-antique-voigtlander