I denne sæson kæmper OB og FCK om herredømmet i dansk fodbold. I ligaen er OB et skridt foran FCK, og den fynske klub kommer til at fremlægge et langt bedre regnskab end den traditionelle storebror fra hovedstaden.
Nu stopper Flemming Østergaard som formand i økonomisk hårdt ramte Parken Sport & Entertainment, men OB-direktør Thomas Christensen er ikke parat til at afskrive FCK på sigt.
- Jeg har ingen kommentarer til, hvad det specifikt betyder for FCK, at Flemming Østergaard stopper. Men Parken har stadig et langt større forretningsgrundlag end os.
- Så vi har stadig noget at løbe efter forretningsmæssigt, og jeg tror, at FCK på fodboldbanerne også fremover vil være knivskarp, siger Thomas Christensen.
Thomas Christensen var nabo til Parken, da han var formand for Boldklubben Skjold, hvis lokaler ligger få meter fra Parkens store betonbyggeri. Dermed har han fra nærmeste hold fulgt med i det arbejde, Flemming Østergaard har udrettet med Parken og FCK.
- Med sin stil og forretningsmæssige sans skabte han et helt andet forretningsgrundlag og formede en klub, der kunne være modpol i Brøndby. Rivaliseringen mellem de to løftede dansk fodbold, vurderer Thomas Christensen.
- Jeg vil ikke kalde Parken for en decideret inspiration for os i OB, men på den anden side har udviklingen i Parken bidraget til, at danske klubber er gået nye veje. Overliggeren for, hvad der kunne lade sig gøre, er blevet løftet væsentligt gennem hans arbejde, siger Thomas Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker