223 taget i fartkontroller - seks får frakendt kørekortet betinget

Arkivfoto: David Arnholm

Der blev kørt stærkt, ikke på mindst på motorvejen ved Guldborgsundtunnellen i weekenden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nogle billeder kan være sjove at se sig selv på, og andre er man bare helst fri for. Lørdag aften tog politiets fotovogn 161 billeder i den sidste kategori, da fotovognen holdt ved Guldborgsundtunnellen ved Sydmotorvejen for at tjekke, om bilisterne havde husket, at fartgrænsen på det stykke er 90 kilometer i timen.

Det var der altså 161, der ikke havde, og de kan derfor se frem til både at modtage et billede og en bøde. 28 af dem får endda også et klip i kørekortet, mens to andre havde så meget fart på, at de kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet. Højest målte hastighed var 157 kilometer i timen.

28 af dem får endda også et klip i kørekortet, mens to andre havde så meget fart på, at de kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet.

Fra artiklen

Men det var ikke den eneste fartkontrol på de lokale veje i løbet af weekenden og fredagen.

25 kørte for stærkt

Allerede fredag klokken 05.23 holdt en fotovogn klar på Nakskov Landevej ved Rødby. Frem til klokken 12.23 tog den billeder af 25 bilister, der overskred fartgrænsen på 60 kilometer i timen. Fire af dem kan se frem til et klip i kørekortet, mens der venter den hurtigste af de 25 en betinget frakendelse.

Sidstnævnte blev målt til at køre 97 kilometer i timen.

Nogenlunde samtidig, fra klokken 09.35 til 11.35, holdt en anden fotovogn på Gedser Landevej i Gedser og fotograferede en enkelt bilist, der overskred fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Vedkommende blev målt til 65 kilometer i timen.

Lidt senere fredag, fra klokken 12.31 til 14.15, var der også en fotovogn på Skovalléen i Nykøbing, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen. Det var der 30, der ikke overholdt, og to af dem får et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 75 kilometer i timen.

Søndag var der kontrol på Guldborgvej ved Sakskøbing, hvor fartgrænsen er 80 kilometer i timen. Her blev seks taget i at køre for stærkt mellem klokken 14.02 og 20.02. Den hurtigste blev målt til 122 kilometer i timen og får et klip i kørekortet for det, fremgår det af politiets døgnrapport.