Smykker stjålet fra en 91-årig kvinde, da en udenlandsk kvinde tilbød "hjemmehjælp."
En 91-årig kvinde blev tirsdag udsat for tricktyveri i sin bolig i Sakskøbing.
En udenlandsk kvinde ringede på døren omkring klokken 17 og tilbød hjemmehjælp. Kvinden blev lukket ind, de to gik ud i køkkenet og fem minutter efter bliver den udenlandske kvinde bedt om at gå.
Den 91-årige opdager herefter, at der i soveværelset er stjålet smykker.
På grund af de mange tricktyverier i den seneste tid, opfordrer politiet til at man ikke lukker ukendte folk ind af døren, som man ikke har en aftale med på forhånd.
Politiet har ikke noget signalement af den udenlandske kvinde.