Annonce
112

Advokater: Straffesag om køb af forsvarer-job er pustet op

Tre advokater nægter sig skyldige i at have overtrådt straffeloven, da to af dem indtrådte som forsvarere i en stor straffesag i Østre Landsret og dermed havde udsigt til attraktive salærer. De holdt kun i et par måneder, før dommerne afsatte dem. Forløbet er ført til en flere dage lang sag i Københavns Byret. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

Speciel aftale skaffede to advokater job som forsvarere. Men de kendte slet ikke til aftalen, siger de.

Et par metaforer om luft dukker op i en straffesag mod tre advokater i Københavns Byret onsdag eftermiddag.

- Det er pustet op, det her, siger advokat Henrik Dupont Jørgensen, da han som forsvarer kritiserer tiltalen mod sin klient.

- Sagen er blæst fuldstændig ud af proportioner af anklagemyndigheden, supplerer advokat Bettina Antitsch Mortensen, da hun får ordet.

Tiltalen er rejst efter et tumultagtigt forløb i en stor straffesag i Østre Landsret om svindel på ejendomsmarkedet. I Abaris-sagen ønskede de tiltalte flere gange at udskifte deres forsvarere. I alt 15 advokater nåede at trække i kappen og repræsentere de syv tiltalte.

Nogle af forsvarerne blev afkrævet en del af deres salær. Desuden var der rygter om et komplot. Nogle af pengene skulle angiveligt skulle gå til betaling af vidner. Prisen var 10.000 kroner, forlød det. Dette aspekt er dog fuset ud og er ikke ført til en straffesag.

I stedet er tre advokater nu tre et halvt år senere under anklage. Den ene indgik en skriftlig aftale, som sikrede to af hans kolleger jobbet som forsvarere i Abaris-sagen. Der kunne betales 7000 kroner for hvert retsmøde. Manden, der kom med tilbuddet og aftalen, er jurist.

- Men der er ikke betalt for noget som helst, understreger Henrik Dupont Jørgensen, der forsvarer den advokat, som indgik aftalen.

Advokater må ikke betale returkommission for at få en klient henvist. De må dog godt indgå aftaler med andre advokater om betaling for ydelser. Den tiltalte troede netop, at juristen var advokat, og at han kunne hjælpe med detaljer om Abaris-sagen, påpeger han.

De to andre tiltalte nåede at være forsvarere ved ti retsmøder, før de blev afsat af landsretten. Begge nægter at kende til den aftale, som blev indgået.

- Min klient var ikke med til mødet om aftalen, hans navn optræder ikke i aftalen, han har ikke set den, og han har ikke mundtligt fået viden om den, siger advokat Bettina Antitsch Mortensen i sin forsvarstale.

En anden forsvarer, advokat Peter Krarup bakker op og tilføjer, at en advokat selv må bestemme, hvad han bruger sit salær til. Intet tyder på, at nogens ret er blevet krænket, mener han.

Den jurist, der kom med det tillokkende tilbud om to forsvarer-job i Abaris-sagen, var selv vidne i selv samme sag. Og det særegne er, at han fra kulissen tilsyneladende stod med taktstokken sammen med den hovedtiltalte i sagen.

Tidligere havde juristen således krævet betaling fra tre andre forsvarere i sagen, men da de nægtede, røg de ud i kulden.

Imidlertid understreger to af de tiltalte advokater som nævnt, at de ikke kendte til juristen i kulissen.

- Vi sidder med de forkerte personer. Jeg forstår ikke, at disse tre er trukket ud og er blevet tiltalt, siger advokat Peter Krarup.

Byrettens dom afsiges på fredag.

  • Byret behandler usædvanlig sag
    Tre advokater nægter sig skyldige i at have overtrådt straffeloven, da to af dem indtrådte som forsvarere i en stor straffesag i Østre Landsret og dermed havde udsigt til attraktive salærer. De holdt kun i et par måneder, før dommerne afsatte dem. Forløbet er ført til en flere dage lang sag i Københavns Byret. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Annonce
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Annonce
Annonce
112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Guldborgsund

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne