Annonce
112

Advokater: Ulovlig agent deltog i stor kokainsag

Forsvarere kritiserer efterforskning, der har ført til en anklage om køb af kokain for 43,5 millioner kroner.

En stor kokainsag baserer sig på en ulovlig efterforskning udført af amerikansk og dansk politi.

Det er påstanden fra forsvarerne i en usædvanlig sag mod tre mænd, som kommer for Retten i Aarhus tirsdag.

En colombiansk mand, der får betaling af det amerikanske narkopoliti DEA, har i København forsøgt at føre forhandlinger om salg af et stort parti kokain med en tysk mand og hans ven.

Colombianeren var såkaldt civil agent for politiet. Men hans skuespil som deltager i grov kriminalitet er langt over stregen, mener forsvarerne.

Ifølge loven må en civil agent kun yde en "yderst beskeden bistand," når det gælder om på skrømt at deltage i kriminalitet for at afsløre mistænkte.

- I dette tilfælde var den civile agent aktiv i Colombia, han rejste til Europa og holdt flere møder i København. Er det en yderst beskeden bistand, spørger advokat Niels Forsby.

Han forsvarer en dansk mand, der er anklaget for at ville aftage en del af narkoen. Tyskeren og hans ven er tiltalt for at ville købe 200 kilo kokain for 43,5 millioner kroner.

I hemmelighed fik politiet en dommers godkendelse til at bruge tre politiagenter og en civil agent, inden deres møder med tyskeren, dennes ven og danskeren. De foregik på blandt andet Vinbar Lundgren i København og på Café Hollywood i Aarhus.

- Det principielle i sagen ligger i, om den civile agent har optrådt inden for rammerne af den tilladelse, der er givet, siger advokat Niels Forsby.

Endnu et overordnet spørgsmål presser sig ifølge advokaten på:

- Hvordan sikrer man sig, når man giver tilladelsen, at den civile agent overholder de rammer, der gælder?

Problemet er ifølge forsvarerne i sagen, at de ikke har præcise oplysninger om, hvad den civile agent sagde og gjorde i forhold til tyskeren, da de to indledningsvist mødtes i Colombia.

Også tyskerens forsvarer, advokat Henrik Garlik, kritiserer forløbet.

- Min klient har ikke forsøgt at importere kokain til Danmark og da slet ikke i de vanvittige store mængde, der er rejst tiltale for. Han har hverken penge eller evne til at løfte sådan en opgave.

I Østjyllands Politi siger sagens anklager, advokaturchef Poul Gade:

- Vi har vurderet, at de danske regler kunne overholdes og har derfor ladet sagen rulle.

- De danske agentregler er ikke enkle. De kan være vanskelige at arbejde med i forhold til, hvad man må og ikke må. Men nu har vi jo redskabet, som undertiden er den eneste metode til brug mod den tungeste kriminalitet. Forløbet er foregået under domstolskontrol, siger han.

Retten skal behandle sagen over flere end 10 retsmøder.

Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere - til tirsdag

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya