Europæiske lande har ikke helt samme kurs i sager om udlevering i forbindelse med folkedrabet i 1994 i Rwanda.
Selv ufattelige forbrydelser kan genfortælles i få sætninger. Det demonstrerer en anklager fra Bagmandspolitiet mandag i et retslokale i Hillerød.
- De blev kaldt "kakerlakker", lyder det, da senioranklager Martin Stassen ganske kort beretter om hadekampagnen i forbindelse med folkedrabet på især tutsierne i Rwanda for lidt mere end 23 år siden.
Flere end 800.000 mennesker mistede livet i den aktion, som var planlagt af ekstremistiske hutu'er, fremgår det af de oplysninger, som anklageren læser højt fra hjemmesiden folkedrab.dk.
Anledningen er, at en 50-årig mand, der kom til Danmark og søgte om asyl i 2001, kæmper imod anklagemyndighedens beslutning om at udlevere ham til en straffesag om netop forbrydelser imod menneskeheden i hans tidligere hjemland.
Et par opslag fra korttjenesten Google Maps hjælper retten til at forstå, hvor de konkrete forbrydelser, som WT anklages for at have begået i april 1994, foregik - nemlig i Gisenyi-amtet meget tæt på grænsen til Congo.
For eksempel skal han med en kølle have slået en ældre kvinde og et spædbarn ihjel. Desuden beskyldes han for at have deltaget i angrebet på flere end 1000 mennesker, der havde søgt tilflugt i en kirke i Busasamana-sognet.
Fra den skole, hvor WT angiveligt var lærer, til et af gerningsstederne er afstanden 4,43 kilometer, konkluderer anklageren.
Men WT nægter sig skyldig. Han er offer for en forveksling, oplyser hans forsvarer, Bjørn Elmquist. Han har fået lov til at indkalde et enkelt vidne, en kvinde fra Kalundborg-egnen, der skal forklare netop om den mulige fejltagelse.
En anden indsigelse mod udlevering drejer sig om det retssystem, som WT i givet fald skal sendes ned til. Det er tvivlsomt, om han vil få en retfærdig rettergang, lyder noget af den kritik, som skal gennemgås i Retten i Hillerød.
I de senere år har andre europæiske lande behandlet tre lignende sager om udlevering. En domstol i Storbritannien sagde nej med henvisning til oplysninger fra en hollandsk jurist. Derimod har Holland og Tyskland accepteret udlevering af to andre til Rwanda.
Danmark har selv i 2014 udleveret en tidligere skoleinspektør, der ligesom WT kom til Danmark for at søge om asyl i 2001. Han, der var sosu-assistent i Danmark, og som boede i Kirke Sonnerup, blev for nylig i Kigali i Rwanda idømt fængsel på livstid. Han har anket dommen, oplyses det i mandagens retsmøde.
Først til marts ventes dommer Jens Bergs afgørelse.