Anklager tæt på afgørelse efter næsten 500 afhøringer i Tibetsagen

To besøg i Danmark af kinesiske ledere har medført enorme undersøgelser og udgifter, fordi politiet besluttede at krænke flere borgeres ret til at ytre sig og forsamle sig - og desuden førte Folketinget bag lyset om, hvad der var sket.

I efterspillet er der gennemført næsten 500 afhøringer hos forskellige instanser på grund af det, der kaldes Tibetsagen.

Aktivister, der ville vifte med tibetanske flag, blev skjult for de prominente gæster af politiet. Andre oplevede at få revet flag ud af hænderne, ligesom ordensmagten skred resolut ind, fordi der med kridt var skrevet FREE TIBET på asfalten foran et hotel.

Om kort tid ventes anklagemyndigheden at tage stilling til, om to ledere fra Københavns Politi skal tiltales og stilles for retten. Ikke på grund af selve de ulovlige indgreb i 2012 og 2013, men fordi de beskyldes for at have løjet om forløbet for en dommer i Københavns Byret i august 2013.

Det var i april sidste år, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) afleverede sin efterforskning til Statsadvokaten i København.

Nu, godt ti måneder senere, ventes statsadvokaten altså snart at kunne træffe afgørelse. Derefter skal Rigspolitiet i sving. Her skal man beslutte, om der skal rejses disciplinærsager imod nogen.

DUP afhørte 414 personer, heraf var 24 potentielt mistænkte. Dertil skal lægges de 72 afhøringer, som Tibetkommissionen har gennemført. Og endelig har der været afhøringer i først byretten og dernæst landsretten om politiets indgreb.

De omfattende undersøgelser har også drejet sig om politiets efterfølgende tildækning af, hvad der var foregået.

En stribe svar til Folketingets retsudvalg var på flere punkter "objektivt urigtige, vildledende eller ufyldestgørende". Det slog kommissionen fast i en beretning i december sidste år. Misinformationen af Folketinget skete i 2012, 2013, 2014 og i 2015.

Imidlertid munder disse manøvrer ikke ud i en straffesag. Årsagen er, at vildledningen er forældet i forhold til straffelovens regler, har både DUP og kommissionen sagt.

Selve indgrebene på gaden var ifølge kommissionen "klart ulovlige".

Såvel Grundloven som menneskerettighedskonventionen og politiloven blev overtrådt ved statsbesøget af præsident Hu Jintao i 2012 og ved besøget af Zu Zhengsheng, formand for det kinesiske parlaments overhus, i 2013.

Hvorfor gik politiet over stregen? Svaret skal søges i to andre myndigheders opførsel, har kommissionen konkluderet.

Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste skabte en særlig stemning.

Igen og igen fik politiet besked om, at kineserne var meget bekymrede for eventuelle demonstrationer. Man ville ikke tabe ansigt.

Problemet er ifølge kommissionen, at ingen i Udenrigsministeriet præciserede, hvad hensigten med at videregive disse informationer egentlig var.

I en mail til Ritzau har Udenrigsministeriet skrevet, at man fremover vil søge at undgå, at der opstår "misforståelser". Også PET har forsikret, at man vil undgå lignende situationer i fremtiden. Imens risikerer to politiledere altså en straffesag.