Annonce
112

Anklager vil have skærpet straf for drab på radiovært

Blomster og hilsner til Nedim Yasar på Hejrevej torsdag den 22. november 2018. Han blev dræbt af skud i hovedet kort efter en reception for en bog, han var hovedperson i. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

To mænd på 25 og 26 år tiltales for drabet på Nedim Yasar, som blev ramt af flere skud i hovedet.

Anklagemyndigheden kræver en skærpet straf til de to mænd, der tiltales for at have dræbt radiovært og tidligere bandemedlem Nedim Yasar i København sidste år.

Det fremgår af anklageskriftet, som Københavns Politi 2. juledag har frigivet i sagen.

Nedim Yasar blev skudt i hovedet flere gange 19. november om aftenen sidste år. Han havde netop sat sig ind i en bil på Hejrevej efter at have deltaget i en reception for en bog, hvori han var hovedperson.

Nu er to mænd blevet tiltalt for drabet. De har siddet varetægtsfængslet i mere end et år. Sagen kommer for retten 20. januar.

Ifølge anklageskriftet gik den ene af de tiltalte, der er 25 år, hen til Nedim Yasar og skød ham flere gange i hovedet. Han gik derefter tilbage til en ventende bil med en 26-årig mand, hvorefter de to kørte væk, hævdes det.

Forbrydelsen blev udført med en pistol eller en revolver, fremgår det af anklageskriftet. Formuleringen indebærer, at politiet ikke har fundet gerningsvåbnet.

Såvel den 25-årige som den 26-årige er tiltalt for manddrab. Derudover tiltales de efter en bestemmelse i straffeloven, som drejer sig om at bruge for eksempel skydevåben på et offentligt sted. Det kan betyde en skærpelse af straffen med op til det halve.

Mændene nægter sig skyldige. Begge har relation til gruppen Satudarah.

Nedim Yasar var en offentlig person, idet han deltog i radioprogrammet "Politiradio" på Radio24Syv.

Programmets vært, Marie Louise Toksvig, skrev bogen "Rødder - en gangsters udvej" om Yasars liv, og udgivelsen var netop blevet fejret ved en reception hos Ungdommens Røde Kors på Hejrevej, da han blev dræbt.

Nedim Yasar havde været en del af det kriminelle miljø, men gik i 2013 ind i et såkaldt exitprogram, hvor myndighederne forsøger at hjælpe folk ud til en anden tilværelse.

I et interview med TV2 News fortalte han om sit farvel til banderne.

- Jeg troede, at jeg kunne møde op og fortælle mine gamle venner, at nu ville jeg noget andet med mit liv, og jeg gider sgu ikke mere. Men de tog ikke godt imod det. Jeg har siddet i beskyttede adresser lige siden.

Han voksede op i Ballerup på den københavnske vestegn. Han havde blandt andet siddet i fængsel for vold, frihedsberøvelse og røveri og havde været prøvemedlem i Bandidos.

Da forbrydelsen blev begået, var han pædagogstuderende. Han blev 32 år.

  • Blomster og hilsner til Nedim Yasar på Hejrevej
    Blomster og hilsner til Nedim Yasar på Hejrevej torsdag den 22. november 2018. Han blev dræbt af skud i hovedet kort efter en reception for en bog, han var hovedperson i. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya