Annonce
112

Bedrageri blev en livsstil for 48-årig tømrer

En seriebedrager har blandt andet fortalt, at han sikrede sig 10.000 kroner af en person, da han lovede at ville fremskaffe fabriksnye iPhones. Det passede som så mange andre historier heller ikke. Foto: Scanpix/Jack Taylor/arkiv

Over 10 domme for snyd og tyverier er det blevet til for Mads Andersen. I byretten gør han rent bord.

En stribe kvinder, flere teleselskaber, banker, bilforhandlere og andre har oplevet, at 48-årige Mads Andersen ikke er til at stole på. Tirsdag har hans numre i Københavns Byret resulteret i en straf på fængsel i to år og ni måneder.

I afgørelsen indgår en reststraf på 492 dage fra en tidligere bedragerisag, lyder det fra dommer Grethe Jørgensen Københavns Byret.

- Det er sjældent, at man ser en tiltalt med så lang en straffeattest, bemærker anklagerfuldmægtig Camilla Jørgensen.

For 23 år siden fik den tømreruddannede sin første dom for bedrageri, og siden er det gået slag i slag. En halv snes domme om fup og svindel er det blevet til.

Den aktuelle sag er svulmet op til at handle om lidt over 400.000 kroner og om forsøg på bedrageri for et tilsvarende beløb. Og det ærgrer den dømte sig over.

I sommeren 2015 blev han nemlig anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, men opholdet bag tremmer blev alt for kort, lyder det.

- Jeg blev gudhjælpemig løsladt. Bagefter tog jeg ned på Station City og spurgte hvorfor. Jeg havde brug for hjælp. Halvdelen af de sager, vi har talt om i går og i dag, kunne være undgået. Men jeg blev bare sluppet løs, siger han.

Anklageren taler om, at Andersen, der i øvrigt har betjent sig af forskellige navne, har "tilrettelagt hele sin livsførelse på kriminalitet". Men det er ikke korrekt, lyder det fra forsvareren, advokat Helle Lokdam.

- Han har arbejdet i perioder, men er så faldet i, siger hun, der også dvæler ved årsagen.

- Meget af det er psykologisk bestemt. Nogle voldsomme ting fra barndommen er ubehandlet og ubearbejdet, siger hun.

På Facebook kom Mads Andersen i kontakt med en gammel klassekammerat fra skolen. De mødtes på det værtshus, hvor hun arbejdede.

- Så var jeg sammen med hende, og så tog jeg hendes dankort, forklarer han.

I Østjylland havde han mødt en anden kvinde i en swingerklub. Hun var så venlig at give ham en iPhone, men inden han forlod hende, stjal han endnu en telefon og en iPad fra hende.

Det var også i det jyske, at han bildte manden i en spillehal ind, at han var fra politiet og kunne skaffe telefoner fra auktioner over hittegods. Det gav 5000 kroner.

- Jeg boede på Koldinghus og var ved at løbe tør for penge, fortæller han.

På Fyn kom han i kontakt med en kvinde, som han ville hjælpe med at flytte fra et forsorgshjem. Det endte med, at han kørte væk med hendes 900 kroner, madras, to puder og sengelinned.

En anden og bedre fremtid venter på ham i Tyskland, når den aktuelle dom er afsonet, fortæller Andersen.

Tror du selv, at du kan klare det? lyder et spørgsmål.

- Ja, det vil jeg prøve.

Han modtager dommen.

  • Bedrager håber på ny fremtid i Tyskland
    En seriebedrager har blandt andet fortalt, at han sikrede sig 10.000 kroner af en person, da han lovede at ville fremskaffe fabriksnye iPhones. Det passede som så mange andre historier heller ikke. Foto: Scanpix/Jack Taylor/arkiv
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM