Føreren nåede heldigvis at få standset bilen og komme ud i tide, men bilen bliver næppe til bil igen.
Det er status efter, at der kort efter klokken 15 tirsdag eftermiddag udbrød brand i en VW Golf på Tromnæs Alléen ved Corselitze på det østlige Falster.
Indsatsleder Ruben Salqvist fra Lolland-Falster Brandvæsen oplyser til Folketidende, at føreren forklarede, at bilen pludselig var begyndt at ryge midt under kørslen. Kort efter brød den i brand, og selvom det lykkedes brandfolkene at slukke ilden, er skaderne så omfattende, at bilen må betragtes som udbrændt.
Det tog de tilkaldte brandfolk fra Nykøbing en halv times tid at slukke branden.
Seneste artikler
Hjerteskærende fund i Idestrup: Tre killinger efterladt
Plejefar kaldt skyldig: - Jeg er rystet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst