Annonce
112

Betjent skød seks gange mod flygtende pengeskabstyve

Det var under en ophedet politijagt ved Aars, at en 33-årig nordjysk betjent for snart to år siden løsnede skud mod flygtende pengeskabstyve. Det skete ikke for at ramme personer, men for at sætte flugtbilen ud af spillet, har betjenten forklaret. (Genrefoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nordjysk betjent afviser at have brugt unødig magt, da han løsnede skud mod flygtende indbrudstyve.

En betjent fra Nordjyllands Politi afviser, at han gik over stregen og anvendte unødig magt, da han afgav seks skud mod formodede pengeskabstyve.

Den 33-årige betjent er ved Retten i Aalborg tiltalt for på hensynsløs måde at have forvoldt fare for liv og førlighed, da han skød mod en flygtende VW Touran 2. juledag 2016.

En mand blev ramt af flere skud og fik efterfølgende opereret et projektil ud af venstre lår.

Betjenten kørte på daværende tidspunkt i uropatruljen. Han forklarer i retten, at han skød mod bilens bagdæk, ikke mod personer.

- Jeg tænker, at bilen skal standses. Den har været så tæt på at køre mig ned. Den skal standses. Den eneste mulighed, jeg har, er at skyde efter bagdækket.

Episoden fandt sted klokken 3.20 på Roldvej ved Aars. Kort forinden var der kommet en melding om indbrud hos en dagligvareforretning i den nærliggende landsby Skarp Salling ved Løgstør.

Anmeldelsen gik på, at der var set tre hætteklædte mænd stikke af fra stedet i to biler - en Mercedes-Benz stationcar og en VW Touran. Tyvene medbragte et pengeskab fra forretningen.

To patruljer satte efter de flygtende tyve. Den tiltalte og en kollega forfulgte den grå Mercedes, og da bilen på et tidspunkt standsede, stak føreren af.

Det fik betjenten til at optage forfølgelsen til fods. Pludselig nærmede den anden bil med de to medgerningsmænd sig.

Bagdøren gik op under kørslen, som om de ville samle den anden mand op, forklarer betjenten.

- Mit indtryk var, at han ville ind i den bil - koste hvad det ville. Jeg råbte for at advare, at jeg var i gang med at skyde, siger han.

Han så ikke anden mulighed end at skyde efter bilen. Ellers kunne den måske have torpederet politimandens kolleger, der var på vej.

En 26-årig mand, der blev ramt af skud, forklarer i retten, at han hørte betjenten råbe: "Stop eller jeg skyder".

Han troede dog ikke på, at betjenten ville gøre alvor af det.

- Jeg bar ikke våben og var ikke til fare for nogen, siger manden.

Trods skuddene lykkedes det ham at stige ind ad bagdøren i bilen, som var kommet ham til undsætning.

De tre mænd nåede dog ikke langt. Efter få kilometer punkterede bilen efter at have kørt over en sømmåtte, politiet havde lagt ud.

Herefter blev de tre mænd anholdt. Manden, der var ramt af skud, blev bragt til sygehuset, hvor han blev behandlet for tre skudrelaterede sår.

Han kræver nu en tortgodtgørelse på 25.000 kroner.

Hvis betjenten, der nu arbejder i alarmcentralen, bliver dømt, kan det koste ham jobbet.

Der falder dom i sagen på torsdag.

  • Politibiler
    Det var under en ophedet politijagt ved Aars, at en 33-årig nordjysk betjent for snart to år siden løsnede skud mod flygtende pengeskabstyve. Det skete ikke for at ramme personer, men for at sætte flugtbilen ud af spillet, har betjenten forklaret. (Genrefoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM