Uheld er formentlig sket på grund af ildebefindende.
Torsdag eftermiddag er der sket et færdselsuheld på Alslevvej i Stubbekøbing.
Det oplyser vagthavende ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Vedkommende er kørt ind i en parkeret bil.
Ifølge politiet er der tale om en ældre person, der formentligt har fået et ildebefindende og derfor er kørt galt.
Politiet oplyser desuden, at vedkommende er bragt til sygehuset.