Annonce
112

Bilist vinder igen sag om ulovlig parkering

Foto: Simon Bohr /Scanpix

Østre Landsret har igen givet en bilist medhold i, at der ikke kan gives flere bøder for én sammenhængende ulovlig parkering.

Tårnby Kommune forlangte tre afgifter af en bilist, hvis bil blev noteret for at holde på samme sted tre gange i september 2011.

Men landsretten konstaterer, at bilen ikke blev flyttet i tiden mellem de pålagte afgifter. Den ulovlige parkering må derfor anses for at være én forseelse, mener dommerne.

Det er FDM, der har ført sagen for bilisten ved retten, og det var også FDM, som repræsenterede en anden bilist i en tilsvarende sag sidste år.

Den nye afgørelse drejer sig om en lidt anderledes situation. Bilen i Tårnby stod nemlig i en parkeringszoneområde, hvor der er tidsbegrænset parkering i to timer mellem klokken seks om morgenen og 21 om aftenen.

Det betyder, at bilen holdt lovligt parkeret om natten. På den baggrund har kommunen hævdet, at der faktisk er tale om tre forskellige forseelser - men er altså blevet afvist først af fogedretten i Lyngby og nu af landsretten.

Hos FDM er afdelingschef Per Alkestrup tilfreds med afgørelsen. Men organisationen er helt med på, at kommuner bør kunne sætte ind over folk, der forsøger at udnytte det hul i færdselsloven, som i dag umuliggør flere afgifter for én sammenhængende og langvarig ulovlig parkering.

- Vi mener, at en rimeligt afbalanceret løsning vil bestå i, at der højst kan gives tre afgifter for den samme parkering, siger Per Alkestrup.

Uden en lovændring kan man for eksempel forudse, at rejsende i Kastrup Lufthavn i stor stil vil parkere deres biler i Tårnby for at spare penge - og dermed genere borgerne i Tårnby urimeligt meget.

I Højesteret skal dommerne snart vurdere en anden variant af problemet. I denne sag har landsretten sagt god for, at City Parkering udstedte fire afgifter til den samme bil. Forklaringen er, at der var en tydelig skiltning om, at en overtrædelse medfører en afgift på 590 kroner pr. døgn.

I øvrigt optager parkeringsbøder en stor del af FDM's tid. Årligt får organisationen langt over 100 henvendelser, fortæller Per Alkestrup.

Sidste efterår indså justitsminister Morten Bødskov (S), at det er nødvendigt med en politisk opfølgning. En arbejdsgruppe har fået til opgave at komme med et løsningsforslag.

/ritzau/

  • Foto: Simon Bohr /Scanpix
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Annonce
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Guldborgsund

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne