Brand i hallen: Søstre måtte skynde sig ud

Søstrene Viktoria (til højre) og Thea Kærholm Olsen måtte afbryde deres styrketræning, da røgen pludselig væltede ud fra et depotrum ved Nykøbing F. Hallerne. Foto: Anders Brønholt

Søstrene Thea og Viktoria Kærholm Olsen var i gang med at styrketræne, da branden i Nykøbing F. Hallen brød ud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søstrene Viktoria og Thea Kærholm Olsen var blandt de idrætsfolk og andre, som pludselig måtte forlade Nykøbing F. Hallerne i al hast, da der sent tirsdag eftermiddag kom masser af røg fra et depotrum.

De var i gang med at styrketræne i styrkelokalet ved Hal 2.

- Pludselig kunne vi se, at der kom brandbiler kørende, så vi gik udenfor for at kigge. Der kunne vi se, at der kom røg fra et rum bag hallen og ved taget, og kort efter kom politiet og sagde, at vi skulle gå væk. Det var ikke så voldsomt. Vi kunne bare se røgen, og der lugtede af bål, fortæller de.

De fortæller også, at der til at starte med ikke lød nogen alarm i hallen. Den gik først i gang senere.

Læs også: Synlig røg: Brandvæsnet kaldt til Nykøbing F. Hallen