Annonce
112

BRAND PÅ PLEJECENTER SLUKKET: BEBOERE MÅTTE OVERNATTE I FÆLLESRUM

Foto: Lars Dalsig
Branden på plejecentret Skovcentret i Nakskov trak masser af ressourcer. Indsatsleder roser personalet i høje toner.

Klokken blev kvart i to natten til torsdag, før de sidste brand- og redningsfolk kunne forlade plejecentret Skovcentret i Nakskov, efter at der ved 19-tiden onsdag aften blev meldt om brand i kælderen under en del af plejecentret.

De 12 beboere, som har bolig i den del af plejecentret, der ligger over den brandramte kælder, blev evakueret af personalet og flyttet til et fællesrum i en anden del af plejecentret, hvor de tilbragte natten i senge under opsyn af ekstra personale. Det fortæller indsatsleder Jens Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen torsdag morgen.

Brandvæsnets arbejde på stedet trak ud, fordi man havde  svært ved at få luftet røgen ud fra kælderen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er ikke rigtigt noget udluftning i kælderen, og det er et ret lukket område. Men vi fik tilkaldt Skadeservice, som hjalp med at få suget røgen ud af kælderen. Der er sket temmelig stor skade i kælderen, blandt andet på el-installationerne, så der er nok flere beboere, der skal omplaceres i en periode, for der er ikke noget strøm i den del af bygningen, vurderer indsatslederen.

Stor ros til plejecenter-personalet

Han roser personalet på plejecentret til skyerne for deres indsats i forbindelse med branden.

- Kæmpe ros til personalet. Der var ingen panik at spore. De fik flyttet beboerne stille og roligt til et aktivitetsrum i en anden del af plejecentret, og der var heller ingen panik blandt beboerne. Det kørte perfekt med evakueringen. Det var helt fantastisk arbejde, lyder det fra Jens Rasmussen.

Ingen personer kom noget til ved branden, som krævede mange ressourcer fra brand- og redningsfolkene.

Brandvæsnet sendte to slukningstog (brandsprøjte, stigevogn og tankvogn) fra Falck i Nakskov samt et slukningstog fra Falck i Maribo - sammenlagt næsten 20 mand.

Derudover blev brandfolk fra Falck i Nykøbing sendt til Nakskov for at være standby, hvis der skulle komme flere udkald - og de kom hurtigt i aktion sammen med stigevognen fra Maribo, da der gik en brandalarm på Vestas' vingefabrik i Nakskov.

Derudover var politi, ambulance og paramediciner i beredskab ved branden på Skovcentret.

Årsagen til branden kendes endnu ikke med sikkerhed, men man har en formodning om, at den er startet omkring noget el-materiel i kælderen.

  • Foto: Lars Dalsig
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

112

Bil i brand på motorvejen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem