Annonce
112

Dansk betjent hjælper til i Marokko efter drab på dansker

Politiet i Marokko ankommer til stedet, hvor en dansk og en norsk kvinde blev fundet dræbt mandag. En dansk betjent er onsdag rejst til Marrakesh for at styrke samarbejdet med de marokkanske myndigheder. (Arkivfoto) Foto: Chouftv /Ap //Ritzau Scanpix

En forbindelsesofficer skal styrke samarbejdet mellem de marokkanske og danske myndigheder i drabssag.

Onsdag morgen har en dansk betjent sat sig i et fly med kurs mod Marokko. Han rejser ifølge Rigspolitiet til Marrakesh for at samarbejde med de marokkanske myndigheder i opklaringen af drabet på en 24-årig dansk kvinde.

24-årige danske Louisa Vesterager Jespersen og hendes norske veninde, 28-årige Maren Ueland, blev mandag fundet dræbt ved deres telt i et populært vandreområde ikke langt fra landsbyen Imlil.

Betjenten skal agere som forbindelsesofficer. Han skal derfor ikke deltage direkte i efterforskningen, men i stedet sørge for et styrket samarbejde mellem Danmark, Norge og Marokko.

- Forbindelsesofficerens opgaver er - i tæt samarbejde med den norske forbindelsesofficer - at stå til rådighed for marokkansk politi og bistå, hvis der er behov for, at der skal foretages efterforskningsskridt i Danmark.

- Derudover er det forbindelsesofficerens opgave at holde de danske myndigheder løbende underrettet om, hvad der sker i sagen, siger Michael Kjeldgaard, politiinspektør hos Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, i en pressemeddelelse.

Politimanden skal også hjælpe den danske ambassadør i Marokko, der befinder sig i Marrakesh og yder konsulær bistand til de pårørende.

De to unge kvinder studerede friluftsliv-, kultur- og naturvejledning sammen på et universitet i Norge. De var på ferie i Marokko og var søndag nået til Imlil.

Byen i Atlasbjergene tjener ofte som startsted for udflugter til bjerget Toubkal, der er Nordafrikas højeste bjerg.

Tre mænd er blevet anholdt for drabene. Vidner i Imlil har ifølge den norske avis VG tidligere fortalt, at de så nogle mænd forlade området ved teltet omkring klokken tre natten til mandag.

De to ofre delte angiveligt telt, og den norske avis skriver, at deres lig blev fundet ved teltet mandag morgen.

Ifølge det lokale medie Morocco World News havde ligene sår fra knivstik.

Indenrigsministeriet i Marokko har oplyst, at kvinderne bar tegn på vold på halsen forårsaget af et skarpt redskab.

Hvad det nærmere betyder, er endnu ikke blevet oplyst.

  • To skandinaviske kvinner funnet døde i Marokko
    Politiet i Marokko ankommer til stedet, hvor en dansk og en norsk kvinde blev fundet dræbt mandag. En dansk betjent er onsdag rejst til Marrakesh for at styrke samarbejdet med de marokkanske myndigheder. (Arkivfoto) Foto: Chouftv /Ap //Ritzau Scanpix
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Annonce
Annonce
112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Lolland

Ingen kan forklare det: Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne