Annonce
112

Dansk politi syltede anmodning fra Polen i sag om dødsfald

Chef i Syd- og Sønderjylland siger, at det er en menneskelig fejl, at Polen først fik svar efter halvandet år

Dansk politi var halvandet år om at svare, da den polske anklagemyndighed bad om oplysninger i sagen om en polsk statsborgers død.

Hele fire gange måtte de polske myndigheder rykke, før der kom et svar på den såkaldte retsanmodning. Det skriver TV 2 torsdag.

Den sendrægtige sagsbehandling fandt sted i Syd- og Sønderjyllands Politi. Her forklarer politidirektør Frits Kjeldsen, at der er tale om en menneskelig fejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremover vil lignende anmodninger blive behandlet "hurtigt og effektivt", lover politidirektøren ifølge TV 2.

Retsanmodningen gjaldt sagen om en polsk statsborgers død i Esbjerg i foråret 2021. To dage forinden var Lukas Makala blevet anholdt af politiet, der havde brugt stave mod ham.

Senere har Statsadvokaten i Viborg besluttet, at der ikke er grundlag for at kritisere de involverede betjente.

I Polen har den afdødes søster fået myndighederne til at tage sagen om anholdelsen op. Og her mødte de altså en dansk mur af tavshed, da retsanmodningen blev sendt til netop den politikreds, som var ansvarlig for anholdelsen.

Link til TV 2''s artikel

Overfor TV 2 kritiserer anklagemyndighed i Poznan den danske håndtering af retsanmodningen - altså at netop den politikreds, der er i fokus, også skulle frigive oplysninger.

Det var i marts 2021, at 29-årige Lukas Makala døde. Forinden havde han haft en konfrontation med politiet efter melding om brand i en kontorbygning i Tjæreborg.

I den forbindelse blev den ene betjent overfaldet og slået bevidstløs af den 29-årige, oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse i 2021.

Men under den efterfølgende anholdelse mistede polakken bevidstheden, hvorefter han blev kørt til sygehuset i ambulance.

Den 29-årige arbejdede for AP Transport i Tjæreborg, og firmaets indehaver, Ole Tønder Olesen, fortalte til det lokale medie jv.dk, hvordan han oplevede anholdelsen.

Polakken stak af, men blev overmandet af fem betjente på en cykelsti. Ole Tønder Olesen opfattede det som en voldsom og helt unødvendig magtanvendelse, sagde han straks efter til jv.dk.

- Jeg er chokeret, sagde han.

Imidlertid fandt Statsadvokaten i Viborg senere ikke grundlag for kritik.

/ritzau/

Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lokal nyt

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya