Direktør afhøres i stor svindelsag: Fik ondt i maven

En direktør har overblik over sit firma og træffer beslutningerne.

Det billede rimer ikke altid med virkeligheden, viser det sig tirsdag i Københavns Byret, som siden foråret har beskæftiget sig med en sag om, hvordan det gik til, at de offentlige kasser blev snydt for 117 millioner kroner.

Hverken moms, A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag blev afregnet rigtigt i 14 selskaber, som sørgede for rengøring, nedrivning og transport.

Fire mænd er sat under tiltale for at have arrangeret den systematiske svindel. De nægter sig skyldige.

Tirsdag er sagens første vidner mødt frem i byretten. Det er mænd, der har haft titel af direktør - men mest på papiret.

En af dem er en midaldrende pakistansk mand i tyk overfrakke. Han har en tolk ved sin side. Han kan hverken læse eller tale dansk. I tre forskellige anpartsselskaber stod han som direktør. To af dem stiftede han også.

Om det første selskab forklarer han, at en bekendt ordnede det praktiske hos en advokat.

Hvorfor skulle du være direktør, spørger specialanklager Susanne Bitsch.

- For at få et arbejde. Han fortalte, at jeg skulle køre bilen, og så kørte jeg bilen, forklarer han om forholdet til den bekendte.

Arbejdet bestod i at køre med varer for Nemlig.com og at udbringe mad for Kokken og Jomfruen.

Han kendte dog ikke adressen på de selskaber, han var direktør i.

- Nej, jeg var der ikke.

Havde du noget at gøre med kunder?

- Nej.

Vidste du hvilke kunder, firmaet havde?

- Nej.

Hævekortet til bankkontoen i det første selskab blev overdraget til den bekendte, mens direktøren selv havde travlt med at køre i en Sprinter, som den bekendte ejede. Nogle gange fik han løn i kontanter.

Flere gange spørges han, om en af de tiltalte, der blandt andet drev spillehaller, var den, der reelt fra kulissen drev de tre selskaber. Dette afviser han.

I ingen af selskaberne var han direktør i mere end tre måneder.

Et andet vidnes karriere var ligeledes en kortvarig affære. Han virkede i et af de i alt 14 selskaber, som sagen kredser om. På gangen i et kontorhotel i Glostrup stødte han ind i en af de fire tiltalte, fortæller han, og de blev enige om at etablere et selskab.

Men detaljerne kniber det med at huske. For eksempel hvem der ejede selskabet.

- Jeg var kun direktør, en arbejdsmand, så hvordan det skete, ved jeg ikke.

Til politiet har han fortalt, at han fik ondt i maven ved hele ideen bag selskabet. Banken nægtede nemlig at oprette en konto.

- Jeg syntes, det var meget useriøst at udsende fakturaer uden et kontonummer, fortæller han.

En stribe retsmøder er planlagt hen over vinteren, før dommen kan afsiges.