Annonce
112

DNA på cigaretskod afslører serbisk mand i sag om Rolex-kup

38-årig mand udvises af Danmark efter groft røveri af ure til en værdi af 5,9 millioner kroner.

En serbisk mand har torsdag i Københavns Byret tilstået, at han for mere end seks år siden deltog i et røverisk overfald mod urforretningen Bucherer i Illum i København.

Udbyttet var Rolex-ure til en udsalgsværdi af 5,9 millioner kroner.

Som sanktion udviser en dommer ham fra Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Straffen for forbrydelsen i Danmark indgår i en dom på ti års fængsel, som tidligere er afsagt af en domstol i Linz i Østrig for lignende røverier. Ti år er den maksimale straf efter dansk ret.

I januar blev den 38-årige Igor Jovanovic udleveret fra afsoningen i Østrig, og snart kan han blive udsendt til hjemlandet.

Det var fund af DNA-spor blandt andet på et cigaretfilter nær urforretningen, som satte dansk politi i stand til at identificere ham, er det kommet frem under et tidligere retsmøde. Sporene matchede den profil, som østrigsk politi senere fik lavet efter røverier begået i blandt andet Klagenfurt.

Lavmælt og med ganske få ord forklarer den trinde mand torsdag i byretten om kuppet i København. Her var han chauffør på den stjålne Audi, som bragte ham og to andre røvere væk efter røveriet, som fandt sted 13. november 2017 midt på dagen.

En ekspedient i forretningen blev sprøjtet i ansigtet med peberspray, men dette husker Jovanovic ikke noget om.

I øvrigt vil han ikke sætte navne på de to andre røvere, der slap væk med 66 dyre ure.

- Jeg er bange, siger han.

Røveriet i Danmark blev planlagt i byen Nis i Serbien. Opholdet i Danmark varede i godt ti dage, før trioen slog til.

Forklædningen bestod blandt andet af en sort paryk, en sixpence hat og briller.

Han fik 20.000 euro for at deltage, og samme løn blev aftalt for et lignende røveri i Østrig, kommer det frem i retsmødet.

I Østrig er han i øvrigt dømt for at være medlem af en kriminel organisation.

Under afsoningen i Østrig tjente han 3271 euro, men de 3000 må han aflevere til den danske statskasse, bestemmer dommeren.

/ritzau/

Annonce
Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det