Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Tilskuere blandede sig i politiets arbejde - og en person blev anholdt
DØLLEFJELDE: En 46-årig mand fra Østlolland er i kritisk tilstand, efter at han fredag aften blev kørt ned på Sakskøbingvej i nærheden af Døllefjelde-Musse Marked.
Det oplyser politiet i Nykøbing mandag formiddag til Folketidende.
- Manden er stabil, men hans tilstand er kritisk, har politiet fået at vide fra Rigshospitalet i København, hvor manden er indlagt.
Ulykken skete klokken 23.44 på Sakskøbingvej. En 36-årig mand fra lokalområdet var på vej væk fra markedet i en Kia Picanto. Han kørte ad Sakskøbingvej mod syd, og under kørslen ramte han den 46-årige, der gik på vejen.
Ifølge politiet må bilen have haft meget fart på. Ved sammenstødet med fodgængeren blev forruden og dele af forpartiet ødelagt.
Fodgængeren blev fundet et stykke væk. Han var bevidstløs og hårdt kvæstet, og derfor blev han med helikopter straks fløjet til Rigshospitalet. En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet nærmere.
Politiet måtte sende en del mandskab til ulykkesstedet. Det skete, fordi en del mennesker, der ikke havde noget med sagen at gøre, blandede sig i politiets arbejde.
En af disse personer måtte anholdes, oplyser politiet i Nykøbing.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker