Annonce
112

Dommens dag - tre personer afgør Peter Madsens skæbne

Københavns Byret afgør onsdag klokken 13, om Peter Madsen er skyldig i drabet på journalisten Kim Wall. Foto: Scanpix/Peter Thompson

Ubådskaptajnen håber på seks måneders fængsel, men risikerer at skulle tilbringe resten af livet bag tremmer.

De kender ham efterhånden godt - ubådskaptajnen Peter Madsen - og onsdag skal de afgøre hans skæbne.

De to domsmænd og retsformand Anette Burkø har gennem 11 retsmøder i Københavns Byret mødt hans venner, kolleger og elskerinder.

De ved, at han er mere talende end de fleste. De ved, at hans kone for nylig har forladt ham. Og de ved, at hans katte kan røre ham til tårer.

Og så ved de - med al tydelighed - at hans interesser spænder bredt, og at hans dyrkelse af sex og lidelse angiveligt er mere ekstrem end de flestes.

Spørgsmålet er nu, om de også ved, om han er skyldig eller ej. Om han er en iskold drabsmand, der med fuldt overlæg planlagde mishandlingen, drabet og parteringen af svenske Kim Wall under en tur i sin ubåd.

Eller om han omvendt er et offer for en lang række uheldige sammentræf kombineret med en fatal beslutning om at partere liget. Og i sidste ende mødet med en folkedomstol og en anklager, der er gået ualmindeligt langt for at se ham dømt.

Den på mange måder usædvanlige sag, der har vakt opsigt verden over, begyndte en varm solskinsdag i august sidste år.

Den svenske freelancejournalist Kim Wall arbejdede på en historie om Madsens rumlaboratorie, og efter flere forsøg på at lande et interview sagde den i dag 47-årige excentriker pludselig ja.

Interviewet skulle foregå den 10. august i Madsens hjemmebyggede ubåd, og ved 19-tiden stævnede de to derfor ud fra Refshaleøen i København.

I sine afsluttende bemærkninger på retssagens tiende dag beskrev specialanklager Jakob Buch-Jepsen turen sådan her:

- To mennesker sejler ud. En kommer tilbage. Hun endte med at blive tortureret, dræbt og parteret. Med tiden dukkede hun op. Skåret i stykker. En sag så forfærdelig og modbydelig, at man som anklager bliver tom for ord.

Anklageren mener, at forbrydelsen var forberedt, og at Madsen i dagene inden drabet forsøgte at få andre kvinder med sig ud i ubåden.

Ifølge Buch-Jepsen var det altså helt tilfældigt, at netop Wall blev offer.

Selv hævder Madsen, at der er tale om en enorm misforståelse, og at hans svenske gæst slet ikke blev dræbt, men at hun derimod døde i en frygtelig ulykke med varm udstødningsgas, mens han var på ubådens dæk.

Den tiltalte erkender, at han ud på morgenen i en form for choktilstand parterede liget og dermed står til seks måneders fængsel. Men ud over det kræver han frifindelse.

I den anden grøft står anklageren. Her er kravet landets strengeste straf: fængsel på livstid.

Efter at have hørt parternes timelange procedurer i mandagens retsmøde, har domsmandsretten haft hele tirsdagen til at drøfte sagen. Måske fortsætter de onsdag morgen.

Under voteringen i domsmandssager gennemgår retsformanden kort sagen og de beviser, der er blevet lagt frem. Derefter taler man uformelt om sagen.

Hvis dommer og domsmænd ikke er enige, går man over til en formel afstemning. Yngste domsmand stemmer først, retsformanden stemmer sidst.

Når de tre dommere onsdag klokken 13 træder ind i den store retssal 60 for sidste gang, rejser alle tilstedeværende sig op.

Herefter kigger retsformanden på den tiltalte og starter sin oplæsning:

- Thi kendes for ret ...

  • RB PLUS Ubådssagen: Et drab giver sjældent livstid
    Københavns Byret afgør onsdag klokken 13, om Peter Madsen er skyldig i drabet på journalisten Kim Wall. Foto: Scanpix/Peter Thompson
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya