Annonce
112

Drab med bat og håndvægte udløser forvaring og fængsel

De fire mænd er dømt for at have dræbt den unge mand ved blandt andet at have slået ham i hovedet med håndvægte, et bat og en krydsnøgle. Desuden har de stukket den 20-årige i ryggen med knive og en saks. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv

Tre mænd er idømt fængsel i 12 år, mens en fjerde mand er dømt til forvaring for brutalt drab i Skagen.

En 42-årig mand er idømt forvaring, mens tre andre er dømt til 12 års fængsel for drabet på en 20-årig mand. Den unge mand blev overfaldet i sit eget hjem i Skagen 16. januar i fjor, han døde senere af sine kvæstelser.

Retten i Hjørring har afsagt dommen mandag, skriver Nordjyske.

20-årige Jonas Normann, 28-årige Mikkel Kruse Fuglsang og 29-årige Mark Dorf Gregersen er alle dømt til 12 års fængsel for drabet, mens 42-årige John Diget Jensen er idømt forvaring.

Med håndvægte, et bat, vægtstænger og en stol har de fire mænd slået offeret i hovedet og på kroppen. Desuden stak overfaldsmændene flere gange den 20-årige i ryggen med en køkkenkniv, en lommekniv og en saks.

Volden medførte, at offeret fik blødninger i hjernen og brud på kraniet samt på ansigtsknoglerne. Han var bevidstløs, da redningsfolk kom til hans lejlighed.

Den 20-årige blev fløjet med lægehelikopter til Aalborg Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde. To dage senere blev han erklæret hjernedød, han omkom som følge af sine voldsomme kvæstelser.

Det var den unge mands naboer, som havde hørt tumult fra lejligheden og af den grund kontaktet politiet.

Motivet for den brutale vold var ifølge anklagemyndigheden, at offeret tidligere havde givet ketamin til den nu dømte Jonas Normann.

Stoffet bruges blandt andet til bedøvelse af dyr, og det har i flere år været brugt i dele af festmiljøet, da det kan have en hallucinerende effekt. Da Normann indtog stoffet, blev han lam i benene.

Det var altså en lærestreg, som fik de fire mænd til at mødes og aftale det voldsomme overfald på den 20-årige i hans eget hjem, fremgår det af anklageskriftet.

Mændene har under retssagen nægtet sig skyldige og forsøgt at skyde skylden på hinanden. De har afgivet helt forskellige forklaringer om, hvad der er foregået på dagen for drabet.

Retten i Hjørring anså det for uafklaret, hvem af mændene som skal have givet det afgørende, dræbende slag.

De dømte har alle anket dommen til landsretten med påstand om frifindelse.

  • Retten i Hjørring
    De fire mænd er dømt for at have dræbt den unge mand ved blandt andet at have slået ham i hovedet med håndvægte, et bat og en krydsnøgle. Desuden har de stukket den 20-årige i ryggen med knive og en saks. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM