Annonce
112

Drømmen om et godt liv endte i mareridt

Foto: Foto: Claus Hansen

- Hver dag var en ond dag. En afrikansk kvinde kunne berette om voldtægt og systematisk, grov vold, da hun afgav forklaring i retten.

 - Jeg har handlet mere af kærlighed, og det er nok meget naivt!
Sådan beskrev den tiltalte i en af de seneste mange års groveste sager om mishandling og voldtægt, en 36 årig mand fra Kettinge på Lolland, selv sin opførsel overfor en 21-årig vestafrikansk kvinde.
 Kvinden, som han havde hentet til Danmark fra Barcelona i eftersommeren sidste år - angiveligt for at redde hende fra gadeprostitution - flygtede fra ham en sen nat med alvorlige tegn på mishandling.
Mandens beskrivelse står i strid kontrast med indeholdet af anklageskriftet og kvindens egen forklaring onsdag i Retten i Nykøbing Falster. Begge skildrer systematisk, nærmest torturlignende vold fra hans side.

Han afviste kategorisk alle anklagepunkter med undtagelse af det sidste, der handlede om besiddelse af større mængder anabolske steroider.

Under kvindens forklaring iagttog han hende roligt, mens hun, stærkt bevæget og en enkelt gang tvunget til en flere minutter lang pause, oprullede den ene rædselsscene efter den anden.
Han forklarede retten, at han blev kæreste med kvinden under et ophold i Barcelona, og at de holdt kontakten efter hans hjemkomst.
Da hun blev presset til at betale et meget stort beløb til den menneskesmugler, der havde bragt hende til Europa, besluttede han at hente hende til Danmark, og han lovede hende et godt liv i her i landet. Den forklaring bekræftede hun, men her holdt enigheden også op.

Han berettede, at han en enkelt gang forgreb sig på hende, og slog hende i selvforsvar, så hun faldt om i en bunke havefliser. Deraf det åbne sår, som hun havde på siden af hovedet, da politiet fandt hende i september.
Hun var gået amok, da han ville afbryde forholdet, fordi de var kommet længere og længere fra hinanden. Hun havde på alle fire tryglet om at de skulle fortsætte med at være sammen.
Kvinden kunne derimod berette om systematisk vold, blandt andet knytnæveslag i ansigtet, kvælningsforsøg, ophængning i sammenbundne hænder og slag med en stok.
Desuden havde han tvunget hende til analsex, presset knytnævestore sten op i hendes endetarm, slået hende med en murerskovl i ansigtet og truet med at slå hende ihjel.

- Hver dag var en ond dag, som hun sagde.
Det er de samme forhold, som fremgår af anklageskriftet, og som tiltalte pure afviste, mens han derimod ikke så godt kunne forklare resultaterne af polititeknikernes undersøgelser: Fund af blodpletter dækket med sand i laden på gården, hvor de boede. Fund af blod på en murerskovl. Fund af sten med afføring og blod fra kvinden og fund af blod i hans underbukser.
Han beskrev hende som meget uligevægtig. Hun havde det med at gemme sig, og da hun er meget mørk, var det sommetider svært at finde hende, forklarede han. Det sidste kan meget vel have reddet hendes liv, da hun flygtede og gemte sig på en mark, han flere gange passerede i forsøget på at finde hende.
Der ventes dom i sagen på fredag.
 /ritzau/

  • Foto: Foto: Claus Hansen
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM