Det er ofte kulminationen på et vanskeligt forløb, når en forælder slår sit barn ihjel, siger retspsykiater.
Det sker i gennemsnit et par gange om året, at en forælder slår sit eget barn ihjel, og det er ofte relateret til psykiske lidelser.
Det vurderer ledende overlæge Dorte Sestoft fra Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik.
Torsdag blev en fireårig dreng kvalt af sin 26-årige mor i en lejlighed i det centrale Aarhus. Kvinden blev fredag varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling i fire uger.
Kvinden fortalte ifølge anklageren ved grundlovsforhøret, at hun ikke længere kunne magte situationen og overskue, hvordan hun kunne give drengen et godt liv.
Retten har besluttet, at kvinden skal mentalundersøges. Den slags undersøgelser foretager Retspsykiatrisk Klinik mellem 200 og 250 gange om året.
- Man kan ikke sige, at der er én bestemt grund til, at sådan noget sker. Det er ofte kulminationen på et forløb, der har været virkelig vanskeligt, forklarer Dorte Sestoft.
- En grund kan være, at man lider af en alvorlig psykisk lidelse, for eksempel en psykotisk depression, hvor forælderen tænker, at alt ser håbløst ud. Det kan også være kulminationen på en opløst parforhold, hvor ens livssituation er brudt sammen, forklarer overlægen og understreger, at hun ikke kender den konkrete sag.
Selv om den aktuelle sag fra Aarhus har vakt opsigt, er det langt fra altid, at det ender i pressen, når en forælder slår sit barn ihjel, eksempelvis som følge af en fødselspsykose.
- Der er ingen forældre, der ønsker, at det skal gå sådan. Men det sker desværre i gennemsnit et par gange om året, hvis vi medregner sager, hvor enten moren og faren har slået et barn ihjel, siger Dorte Sestoft.