Fængslingen af den bedragerisigtede erhvervsmand er forlænget i 14 dage. Han har kæret til landsretten.
Den bedragerisigtede erhvervsmand Erik Skov Pedersens varetægtsfængsling er ved Retten i Lyngby forlænget i 14 dage.
Forlængelsen er blandt andet begrundet i, at politiet skal afhøre en mand ved navn Carsten Nielsen, som Erik Skov Pedersen har forklaret, at han har kendt i mange år. Den fortsatte fængsling skal forhindre, at Erik Skov Pedersen kan påvirke vidneforklaringen.
Erik Skov Pedersens forsvarer kærede straks fængslingen til landsretten.
/ritzau/