Hvis en indsat udviser ekstremistisk adfærd, har fængslerne flere muligheder for at isolere vedkommende.
Der skal sættes ind over for indsatte, der i fængslerne forsøger at få andre ud på et ekstremistisk sidespor. Og det er der allerede flere værktøjer til.
Sådan lyder det fra, Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet, efter at regeringen torsdag præsenterede sin antiterrorplan "Et stærkt værn mod terror - 12 nye tiltag mod terror".
Et af tiltagene går på at forebygge radikalisering i fængslerne. Under punktet nævnes det, at der allerede er flere mulige indgreb over for indsatte. Et af disse kan være udelukkelse fra fællesskab med de øvrige indsatte - også kaldet isolation.
Ifølge Kim Østerbye kan isolation af indsatte foregå på flere måder.
- Det går ud på tage de mest ekstreme og flytte dem ud på afdelinger, hvor der er særlig sikkerhed.
- Så kan de sidde der blandt nogen, som er fuldkommen ligeglade med, hvad de siger i et begrænset fællesskab. Det vil sige, vi begrænser deres adfærd i fængslet i forhold til andre, siger formanden for Fængselsforbundet.
Det er for eksempel folk med ikke-muslimsk baggrund, som de kan ende med at sidde hos, forklarer Kim Østerbye. Ellers kan de flyttes ind på en afdeling, hvor radikalisering ikke foregår, da de indsatte der har en helt anden interesse.
Kim Østerbye påpeger også, at der formentlig er tale om et lille antal personer, som har behov for en isolerende indsats.
- Det vigtige for mig er at begrænse deres adfærd.
- Det er ikke så vigtigt, hvor de sidder, men bare de ikke sidder sammen med letpåvirkelige unge, som de kan være til skade for. På den måde kan vi være med til at neutralisere deres budskaber, siger han.
Skulle det komme dertil, at en enkelt person fortsætter sin ekstremistiske adfærd, uanset hvad fængslets personale gør, så er traditionel isolationsfængsling fortsat en mulighed.
Og med den lovgivning, vi har i dag, er der mulighed for at anbringe indsatte i enerum, hvis de virker truende eller vil skade andre, forklarer Kim Østerbye.
- Det kan man gøre i en længere periode, så længe man hver uge vurderer, om der fortsat er grundlag for at gøre det, siger han.