Ingen kom til skade, da der fredag morgen udbrød brand i en villa i Sakskøbing.
Fredag morgen måtte brandvæsenet rykke ud til en mindre brand i en villa på Orebyvej i Sakskøbing. Ifølge vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Henrik Karlsen opstod branden i ejendommens etageadskillelse, og det var kvinden i huset, der opdagede den og alarmerede brandvæsenet.
Ifølge vagtchefen kom branden hurtigt under kontrol, og selvom familien var hjemme, kom ingen til skade. Vagtchefen kan dog endnu ikke oplyse, hvilke skader branden har forårsaget.
Årsagen til branden skal nu undersøges nærmere.