Ejer lånte bil ud til kammerat, som fik bilen konfiskeret.
En bilejer fra Rødby fortryder formentlig, at han lånte sin bil ud til en 22-årig ven.
Den 22-årige var nemlig frakendt sit kørekort, men kørte bil alligevel. Og onsdag eftermiddag blev han stoppet på Ringsebøllevej.
Da den 22-årige har kørt bil før, mens han var frakendt sit kørekort, beslaglagde politiet bilen og nedlagde påstand om konfiskation af køretøjet.