Borgerne får mindre gratis hjælp til at forstå huslejekontrakten og andre juridiske spørgsmål i hverdagen hos de mere end 40 retshjælpskontorer rundt om i landet på grund af den indgåede aftale om finansloven for næste år.
Det vurderer bestyrelsesformand i Silkeborg Retshjælp og tidligere medlem af Folketinget for De Radikale, Elisabeth Arnold.
Hun mener, at mange kontorer må lukke helt ned, da finansloven skærer en ud af tre tilskudskroner til retshjælpen.
- Retshjælpskontorerne kommer til at afskedige personale eller lukke helt, da nogle af de helt små kontorer ikke vil kunne klare sig uden det tilskud, som de får i dag, siger Elisabeth Arnold til Ritzau.
Helt præcist mister retshjælpen 7,5 millioner kroner ud af i alt 21,7 millioner kroner i årligt tilskud, så der kun bliver for 14,2 millioner kroner næste år.
- Dermed sættes den ellers igangværende positive udvikling af retshjælp i Danmark fuldstændig i stå, lyder det.
Retshjælpsinstitutionerne tæller både retshjælpskontorer og såkaldte advokatvagter, der yder gratis juridisk rådgivning til almindelige borgere, der har problemer med alt fra familie- og arvesager, huslejekontrakter, erstatningssager og købekontrakter.
De omkring 80 advokatvagter i hele landet skal ikke betale husleje og løn, da en advokat ofte arbejder gratis fra sit advokatkontor. Retshjælpskontorer skal derimod betale husleje, løn og internet, hvilket gør dem særligt udsatte.
Elisabeth Arnold er specielt bekymret, da mange af de retshjælpskontorer, som må dreje nøglen om, ifølge hende ligger der, hvor der er mest brug for dem.
- Nogle af de mindre kontorer findes i de belastede boligområder, hvor beboerne kan være meget usikre på, hvordan de klarer en huslejekontrakt eller købekontrakt, og det er den slags mennesker, som vi rigtig gerne vil hjælpe, forklarer hun.
Særligt unge, der lige er flyttet hjemmefra, bruger den gratis juridiske vejledning.
- Mange af dem, som opsøger os, er helt unge mennesker, der lige er flyttet hjemmefra. De har problemer med for eksempel huslejekontrakter og er ret hjælpeløse over for det voksne samfund, siger Elisabeth Arnold.
De 7,5 millioner kroner, som retshjælpen nu må undvære, var oprindeligt en ekstra bevilling for 2012 og 2013, som Enhedslisten fik indført med finansloven for 2011.
Finansloven for næste år er vedtaget - uden Enhedslisten - mellem regeringen, Venstre og De Konservative, og her er tilskuddet til retshjælpspuljen ikke blevet forlænget.
Det er Civilstyrelsen, der fordeler puljen, og det kan ifølge Elisabeth Arnold blive alt mellem, at alle nuværende retshjælpskontorer får to tredjedele mindre i tilskud eller en tredjedel af kontorerne, der får alle pengene.
/ritzau/