Annonce
112

Fisker og bager fra Irak kræver penge af dansk militær

Østre Landsret skal i en sag anlagt af tre irakere først tage stilling til, om de har rejst kravet mod Forsvarsministeriet for sent. De blev taget til fange i 2003 og i 2006. Fotoet er fra en aktion i Basra i 2006. Personerne i den aktuelle retssag optræder ikke på billedet. Foto: Atef Hassan/arkiv/Reuters

Landsret har indledt ny sag mod Forsvarsministeriet. Nu handler det om operationerne Foxhound og Darlington.

En bager og en fisker fra det sydlige Irak kræver erstatning af Forsvarsministeriet, fordi de blev taget til fange af danske soldater for henholdsvis 15 og 12 år siden.

Også en tredje mand indgår i en retssag, som mandag er indledt i Østre Landsret.

Et tidligere stort anlagt retsligt opgør drejede sig om Operation Green Desert i 2004. Nu er turen kommet til blandt andet Operation Foxhound og Operation Darlington fra 2006.

De tre kræver hver 50.001 kroner, men Forsvarsministeriet beder dommerne om at afvise kravene.

Argumentet er dels, at kravene er forældede, og dels at mændene også har klaget til Storbritannien med krav om penge. To af dem har ad den vej opnået økonomisk kompensation, mens den tredje sag endnu ikke er afgjort.

Ministeriet mener, at det "strider mod lov og ærbarhed" at forsøge at opnå erstatning både fra det ene og det andet land for samme forhold, fremgår det af et dokument i sagen.

Irakernes advokat er slet ikke enig, siger han til de tre landsdommere mandag formiddag.

- Den kompensation, de har opnået, vedrører det engelske militærs forhold og ikke det danske militærs forhold. De skal være ansvarlige for hver deres handlinger og ikke blandes sammen, siger advokat Christian F. Jensen.

Briterne stod for en langvarig frihedsberøvelse, hvorimod danske soldater er ansvarlige for "tilfangetagelsen og for mishandlingen i forbindelse hermed", lyder det fra advokaten.

Landsretten har besluttet først at tage stilling til de formelle juridiske problemstillinger - for eksempel om der er indtrådt forældelse.

Ved nogle af de kommende retsmøder vil der være forbindelse med videolink fra landsretten i København til Danmarks ambassade i Beirut.

Herfra skal de tre mænd og deres familier besvare spørgsmål. Desuden skal dommerne lytte til udspørgen af blandt andre tre forhenværende bataljonschefer.

En af de to, der har fået erstatning af det britiske militær, har berettet, at han har fået en æske chokolade og en uformel undskyldning af danske soldater, oplyser advokat Christian F. Jensen i et dokument til retten.

Overordnet siger Forsvarsministeriet, at danske soldater spillede en meget tilbagetrukken rolle ved tilfangetagelserne, som blev udført af enten britiske eller irakiske styrker.

I sagen om Operation Green Desert fik 18 irakere i juni delvist medhold, da landsretten bestemte, at de hver skulle have 30.000 kroner plus renter.

Ingen danske soldater gik over grænsen ved selve tilbageholdelsen. Men danske myndigheder var derimod klar over risikoen for, at de af irakiske myndigheder ville blive slået og sparket, lød det.

I en anden sag har landsretten sagt, at et krav fra én mand var forældet. Desuden var mandens fortælling utroværdig.

Begge afgørelser er indbragt for Højesteret.

  • Tre tilfangetagne irakere kører retssag mod Danmark
    Østre Landsret skal i en sag anlagt af tre irakere først tage stilling til, om de har rejst kravet mod Forsvarsministeriet for sent. De blev taget til fange i 2003 og i 2006. Fotoet er fra en aktion i Basra i 2006. Personerne i den aktuelle retssag optræder ikke på billedet. Foto: Atef Hassan/arkiv/Reuters
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM