22-årig afsoner anholdt i Jylland efter natlig flugt.
Natten til lørdag lykkedees det for en 22-årig mand, der afsoner en behandlingsdom for brandstiftelse på Kofoedsminde i Rødbyhavn, at flygte.
Han slap fri ved at slå hul i en pleksiglasrude på første sal og derefter fire sig ned i et lagen.
Han fik kun kort tid på fri fod, idet han blev anholdt igen klokken 11.23 lørdag formiddag på Fredericia Banegård.