Forbipasserende fandt død mand i havnebassin
En mand blev juledag fundet død i havnen i Faaborg. Han har formentlig ligget der nogle timer.
Ved middagstid onsdag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
Vagtchef Bjarne Tykgaard fra Fyns Politi fortæller, at anmeldelsen blev modtaget på alarmcentralen klokken 11.54.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchefen.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Til det lokale medie Fyens.dk fortæller indsatsleder Jan Dideriksen fra Beredskab Fyn, at beredskabet havde rekvireret en båd til bjærgningen. Men manden lå så tæt ved kanten, at han kunne bjærges fra land.
Indsatslederen fortæller, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligge i vandet i nogle timer.
/ritzau/
Seneste artikler
Teenagere stoppet på hurtigt løbehjul
Kæmpefan om stadion-skandale: - Det gav et sug i maven
Butikstyve slog til både i og udenfor åbningstiden
Hun forsker i sygdomsmestring: Én fejl går igen, når vi får influenza
58-årig plejefar skyldig i voldtægt af plejedatter: Derfor blev han dømt
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst
Bilist ramte løbsk hest på motorvejen