Formand om tyveri i kirke: Man bliver chokeret, men man skal også leve videre
Tyve brød ind ad et bagvindue til Lindeskovkirken lørdag i påsken, hvorfra de stjal sager til en værdi á 40.000 kroner. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Kirke blev bestjålet for værdier for 40.000 kroner imellem to gudstjenester. Menigråd vil overveje, om der skal sættes automatiske lamper op.
NYKØBING: De gerningsmænd, der lørdag 16. april tømte adskillige depoter i Lindeskovkirken, har haft noget ordentligt værktøj, mener menighedsrådsformand Jørgen Jensen.
- Der er virkelig taget godt til. Heldigvis var dørene til kirkerummet åbne, så de blev ikke beskadigede.
De fik adgang til depoterne via et bagvindue, hvorfra de stjal alt fra plastikkrus, 12 pakker kaffe, et dannebrogsflag, drikkevarer, cafébord- og stole og en røgmaskine til en Fender jazz-bas samt en bas af et andet mærke og adskillige kabler. Et omfang af tyvekoster, der har krævet en varevogn, tilføjer han.
Folk bliver chokerede, når sådan noget sker, men man skal jo også leve videre.
Jørgen Jensen, menighedsrådsformand
- Det eneste spor, vi har fra tyvene, er de mærker, de har sat fra deres værktøj. Men de steder, hvor dørene er i stykker, kan man reparere, så vi lever videre. Men vi skal nok have nogle overvejelser, om vi også skal have en tyverialarm, siger Jørgen Jensen.
Han mindes ikke, at der har været et tyveri af samme størrelse i Lindeskovkirken, men der har været tilfælde ved Nordre Kirke.
Her blev løsningen, at man satte automatisk lys op, som tændte ved bevægelse nær kirken.
Chokeret men skal leve videre
Tyveriet i Lindeskovkirken skete formentlig lørdag 16. april mellem to gudstjenester. Det blev anmeldt til en politistation, hvor telefonen ikke blev taget. Derfor var det først mandag, at Jørgen Jensen blev ringet op og spurgt, om han kunne låse op for betjentene.
Det eneste spor, vi har fra tyvene, er de mærker, de har sat fra deres værktøj.
Jørgen Jensen, menighedsrådsformand
- Og der må jeg bare sige, at vi har nogle meget vågne kirketjenere. For de reagerede på, at dørene havde været låst op og lukket forkert. Heldigvis kunne jeg berolige dem med, at det var var mig, der var der med politiet, og at det var mig, der åbenbart havde lukket dørene forkert.
- Folk bliver chokerede, når sådan noget sker, men man skal jo også leve videre.
Han forklarer, at der ikke umiddelbart er nogle arrangementer, som påvirkes af de manglende sager. Der har en gang imellem været nogle unge mennesker forbi for at spille musik.
- Vi har dog ikke nogle lige nu. Men man kan forestille sig, at de så i fremtiden kan vælge noget, der er en tand nyere.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker