Annonce
112

Fotograf frifindes i sag om flygtningekaos på motorvej

300 flygtninge og migranter begav sig 9. september 2015 på vej til fods fra Padborg mod Sverige. Politiet beordrede de tilstedeværende pressefolk væk fra motorvejen. En af dem - pressefotograf Martin Lehmann - blev anholdt og sigtet for at overtræde den offentlige orden, men nu er han frifundet af Retten i Sønderborg. Foto: Scanpix/Claus Fisker/arkiv

Retten frifinder pressefotograf, der trodsede politiets ordre om at forlade motorvej under flygtningekaos.

Det var i orden, at pressefotograf Martin Lehmann trodsede politiets påbud om at forlade den sønderjyske motorvej i september 2015.

Det konkluderer Retten i Sønderborg i sagen om fotografen fra dagbladet Politiken.

Fotografen var tiltalt for at forstyrre den offentlige orden ved at fortsætte sit arbejde med at tage billeder af den vandrende flygtningestrøm.

Han nægtede at betale bøden på 1500 kroner, og sagen blev i stedet indbragt for retten.

Pressefotografen forklarede i retten, at han anså det for at være en historisk begivenhed, da 300 flygtninge og migranter 9. september 2015 begav sig på vej til fods fra Padborg mod Sverige.

Det var en situation, han som pressefotograf havde pligt til at dække, sagde han.

Syd- og Sønderjyllands Politi mente derimod, at de tilstedeværende pressefolk forstyrrede politiet i arbejdet med at få menneskestrømmen væk og motorvejen genåbnet.

Byretsdommer Jens Schultz-Hansen og de to domsmænd konkluderer i dommen, at politiets påbud til pressen på den ene side var "tilstrækkeligt begrundet" og "givet med rette".

På den anden side må hensynet til nyhedsformidlingen ifølge rettens vurdering "tillægges en sådan vægt, at tiltaltes nægtelse ikke kan betragtes eller anses som uberettiget".

Senioranklager Lars Viereck, Syd- og Sønderjyllands Politi, mener, at dommen er lidt modstridende.

- Det skurrer lidt i mine ører, at man på den ene side siger, at det var berettiget at bortvise pressen. Men det var heller ikke uberettiget, at fotografen nægtede at efterkomme ordren på grund af hensynet til nyhedsformidlingen.

- Det gør, at jeg er nødt til at tale med Statsadvokaten om, hvorvidt vi skal søge en procesbevilling for at få det spørgsmål vurderet, siger han.

Formanden for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, erklærer sig tilfreds med dommen.

- Det er slået fast, at befolkningen har krav på, at fotograferne og journalisterne kan være til stede og være vidne til disse skelsættende begivenheder - hele vejen, bogstaveligt talt, skriver han i en kommentar.

Sagen har været to år og fire måneder undervejs i retssystemet, og staten skal nu afholde alle omkostningerne.

  • Flygtningesituation i Padborg
    300 flygtninge og migranter begav sig 9. september 2015 på vej til fods fra Padborg mod Sverige. Politiet beordrede de tilstedeværende pressefolk væk fra motorvejen. En af dem - pressefotograf Martin Lehmann - blev anholdt og sigtet for at overtræde den offentlige orden, men nu er han frifundet af Retten i Sønderborg. Foto: Scanpix/Claus Fisker/arkiv
Annonce
112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Annonce
Annonce
Falster

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Nykøbing

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Nakskov

Problemer i svømmehal: Dobbelt op på millionregning

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Annonce
Annonce
Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden