Annonce
112

Fynbo fængslet for fremstilling af skunk

Retten i Odense har onsdag valgt at varetægtsfængsle en 44-årig mand i en sag om besiddelse og produktion af skunk.

Skunk er hampplanter, som dyrkes under særligt gunstige forhold, hvorved de opnår et højt indhold af det euforiserende stof THC, som også er det virksomme stof i hash og marihuana.

- Han er sigtet for besiddelse og fremstilling af 25,75 kilo planter. Vi har endnu ikke omregnet det til, hvor meget hash det svarer til, fortæller anklager Stephanie Reby til Ritzau.

Den 44-årige mand blev anholdt tirsdag i Ørslev ved Ejby. Ifølge sigtelsen fra Fyns Politi er skunkfremstillingen foregået på privatadressen.

Manden er sigtet efter straffelovens skærpende bestemmelse om overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, blandt andet fordi han efter politiets opfattelse har avlet planterne med henblik på salg.

Stephanie Reby ønsker ikke at røbe sagens nærmere detaljer, fordi dommeren i Odense bestemte, at retsmødet skulle foregå for lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning af sagen.

Den 44-årige skal foreløbig sidde fire uger bag tremmer. En afgørelse, som han har valgt at acceptere, selv om han havde muligheden for at kære til Østre Landsret.

Midt i oktober beslaglagde Syd- og Sønderjyllands Politi 700 skunkplanter på en adresse i Tjæreborg ved Esbjerg. En 18-årig mand er sigtet i sagen.

Politiet har for nylig oplyst, at man siden af 2007 har afsløret 154 skunk-gartnerier. Alene i løbet af det seneste halvandet år har politiet opdaget 64 skunkfarme.

I en stor del af de skunksager, som politiet har opklaret, har gerningsmændene haft vietnamesisk baggrund. Politiet har oplyst, at det er tilfældet i 40 procent af sagerne.

/ritzau/

Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød