Godstogs lokofører mærkede hverken vind eller kollision

Det var ikke til at se eller høre i godstoget, at en lastbiltrailer rev sig løs og ramte et lyntog på Storebæltsforbindelsen i ulykken 2. januar.

En ulykke, hvor otte personer mistede livet, og 16 blev kvæstet.

Det fortæller Preben Steenholdt Pedersen, der er næstformand i Dansk Jernbane Forbund og beretter om lokomotivførerens oplevelser.

- Han opdagede det ikke. Det giver ikke et stort ryk i toget, for så ville toget standse, siger Preben Steenholdt Pedersen.

- Et godstog er langt. Han kan ikke se ned langs toget, og han hører stort set heller ikke, hvad der foregår bagved, siger han på vegne af lokomotivføreren, der ikke selv har udtalt sig til medierne.

Ulykken skete klokken 07.35 onsdag morgen, da en lastbiltrailer efter alt at dømme rev sig løs fra en lommevogn og ramte et modkørende passagertog.

Advokat Torben Koch har til Berlingske fortalt, hvordan føreren af lyntoget var urolig for den stærke vind, hvordan "noget stort" hang ud ved godstoget, og hvordan der tilsyneladende var gnister nede omkring skinnerne forud for ulykken.

Men i det lange og tunge godstog opdagede lokoføreren først katastrofen et stykke tid senere.

- Manden kan ikke se sit tog eller gøre noget. Han kan se, om han har luft og strøm på toget. Da det går op for ham, at han ikke har det, går det op for ham, at noget er galt.

- Ikke hvad der er galt. Men at noget er galt, lyder det fra Preben Steenholdt Pedersen.

Heller ikke i optakten til turen fandt lokomotivføreren grund til at tro, at der var problemer med godstoget, fortæller næstformanden.

Det var firmaet DB Cargo Scandinavia, der stod for lastningen af godstoget.

Vognene var fyldt med tomme ølflasker på vej fra et lager i Høje-Taastrup til Carlsbergs tapperi i Fredericia.

Efter togulykken har transportmyndighederne forbudt brugen af sættevogne, der er monteret på såkaldte lommevogne.

Derudover er reglerne for, hvornår og hvor hurtigt godstog må køre over Storebælt, blevet skærpet.