Grønlændere vil blive i dansk fængsel

I et halvt århundrede er de mest forhærdede kriminelle i Grønland fløjet til Danmark for at afsone i Herstedvester Fængsel.

Og næsten lige så længe er ordningen blevet kritiseret for at påføre grønlænderne en dobbeltstraf. Ud over at være spærret inde - mange på ubestemt tid - tvinges de tusindvis af kilometer væk fra deres bygd, sprog og familier.

Det skal Grønlands første lukkede anstalt, Ny Anstalt, rette op på. Når den indvies i Nuuk 1. maj 2019, så skulle det være slut med grønlandske indsatte i Danmark.

Men kun 5 af de 27 grønlændere, som i øjeblikket afsoner, har besluttet, at de vil overflyttes.

De øvrige foretrækker foreløbig at blive i Danmark, oplyser Thomas Fredhøj, chef for fuldbyrdelse og sikkerhed i kriminalforsorgen i Grønland.

- Måske har der fra dansk side været en opfattelse af, at hvis man er grønlænder og sidder i Danmark, så vil man hjem til Grønland uanset betingelserne. Men sådan er det ikke, siger Thomas Fredhøj.

Det var Den Grønlandske Retsvæsenskommission, der i 2003 konkluderede, at Grønland burde have sin egen lukkede anstalt.

Formand for kommissionen var tidligere højesteretsdommer Per Walsøe. Han forstår godt, at de indsatte tøver. Især de, der stammer fra byer og bygder langt fra Nuuk.

- Grønland er et stort land, og hvilken glæde har man af at sidde i Nuuk, hvis ens familie bor i Upernavik eller Taasiilaq, siger Per Walsøe.

De få bør dog ikke skygge for det glædelige i, at anstalten efter så mange år er en realitet.

- Det vigtigste er, at der formentlig ikke længere vil blive sendt nye dømte til Danmark, siger han.

Ifølge kriminalforsorgen i Grønland er der - ud over de store afstande - nogle, som siger nej, fordi de har mistet kontakten med familien i Grønland.

Andre er usikre på, om de kan fortsætte i samme psykiatriske eller medicinske behandling. Det gælder blandt andet seksualforbrydere, som i dag får medicin, der dæmper kønsdriften.

Morten Bødskov (S) var justitsminister, da Folketinget i 2009 besluttede at opføre den nye anstalt. Han er ikke overrasket over, at så få har valgt at blive overflyttet.

- Jeg havde selvfølgelig håbet, at det ville være flere. Men de fleste kan jo forstå, at hvis man sidder 4000 kilometer væk, så opbygger man nye relationer og kommer helt væk fra sit lokalsamfund, siger Morten Bødskov.

Han håber, at flere med tiden vil benytte sig af muligheden. Måske fordi de hører, at dem, der er rejst tilbage, er tilfredse.

- Andre har måske nogle i deres netværk, som vil presse på for at få dem tættere på.