Guldborgbroen, der forbinder Falster og Lolland ved Guldborg, er fredag morgen ved 07.40-tiden blevet påsejlet af et fragtskib.
Ingen mennesker er kommet noget til, men der er sket skader på brotårnet på Falster-siden.
Det oplyser brofoged Søren Trillingsgaard til Folketidende.
Foto: Poul Hansen.
Hvor store skaderne er, vides endnu ikke. Men skaderne er så omfattende, at man har tilkaldt specialister fra Cowi til at vurdere skaderne. Indtil da forbliver broen lukket for skibstrafik. Der er fortsat åbent for biltrafik over broen.
- Vi vil gerne have Cowis vurdering af, om vi kan åbne og lukke broen igen. Vi skal jo ikke risikere at åbne broen, og så falder klappen af, siger Søren Trillingsgaard.
Annonce
Ifølge brofogeden var der ikke tale om en frontal påsejling, men om at skibet på vej gennem broåbningen ramte brotårnet med agterenden, mens det var på vej til havnen i Nykøbing.
Fredag eftermiddag oplyser Søren Trillingsgaard, at Cowi har meddelt, at man kommer for at inspicere broen på mandag. Broen vil derfor være lukket for skibstrafik i hvert fald frem til mandag.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker