Højtråbende restaurantgæst sigtet for vold mod politiet

Manden ville ikke forlade restaurationen på trods af forsøg fra personalet. Foto: Mads Claus Rasmussen

En 31-årig mand ville ikke forlade restauration.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det har været varmt i weekenden.

Men det var nok ikke i et forsøg på at slukke en betjents tørst, at en 31-årig mand lørdag eftermiddag i Nykøbing kastede en flaske vand efter betjenten.

I en restaurant på Skovboulevarden var en 31-årig mand nemlig kommet ind særdeles højtråbende overfor gæster og personale.

Han var både beruset og narkopåvirket, og da han ikke ville forlade stedet, blev politiet tilkaldt.

Da politiet ankom, og manden så blev anholdt, kastede han en flaske vand efter en af betjentene.

Dermed voksede sigtelsen i størrelse, og han blev sigtet for vold mod polititjenestemand og har fået forbud mod at komme på restauranten i to år.