Annonce
112

Hul i lovgivning frikender spritbilist uden kørekort

Højesteret godkender, at bilist kørte med fransk kørekort uden at have generhvervet sit danske efter spritdom.

- Danmark er nødt til at rette kørekortbekendtgørelsen. Vi kan ikke leve med, at det EU-direktiv ikke er implementeret.

Sådan siger forsvarsadvokat Eigil Lego Andersen til Ritzau.

Tirsdag er hans klient i Højesteret blevet frikendt for at have kørt uden dansk kørekort, som han tilbage i 2004 blev frakendt i fem år efter at have kørt spirituskørsel.

Kort tid efter, at han mistede sit danske kørekort, erhvervede han et fransk kørekort. Men han fik ikke igen et dansk kørekort.

I 2011 blev han så stoppet for at køre for hurtigt i Danmark. Han blev sigtet for at køre uden førerbevis, fordi han ikke havde generhvervet sit danske kørekort, men kun havde sit franske kørekort.

Højesteret lægger til grund for dommen, at det EU-direktiv, der handler om, at et EU-land skal nægte at anerkende et kørekort, der er udstedt i et andet land under frakendelsestiden, ikke er implementeret i dansk lovgivning.

Byretten og landsretten var ikke enige med manden i, at han efter sin frakendelsestid godt kunne køre på de danske veje med sit franske kørekort, og begge instanser fandt manden skyldig i at køre bil uden gyldigt førerbevis.

Tirsdag omgjorde Højesteret så den afgørelse og frikendte danskeren med det franske kørekort.

- EU-direktiver er rettet mod medlemslandene, og så skal landene, som er medlem af EU, implementere de direktiver i deres lovgivning, siger Eigil Lego Andersen.

- I Danmark har vi sovet lidt i timen med hensyn til den pågældende bestemmelse.

Manden havde heller ikke deltaget i det obligatoriske alkoholkursus, som man bliver pålagt at deltage i, hvis man vil generhverve sit kørekort efter en alkoholdom.

Danskeren havde ikke bopæl i Frankrig, da han erhvervede sit franske kørekort, så det burde ikke have været muligt for manden at anskaffe sig et fransk kørekort. Man skal nemlig have bopæl i det pågældende land for at få udstedt et kørekort.

Der er ikke kommet noget frem i forbindelse med sagen, der indikerer, at manden har ført de franske myndigheder bag lyset for at få kørekortet i Frankrig.

Manden fik en bøde på 500 kroner for at have kørt for stærkt.

Annonce
Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød