Torsdag formiddag var Guldborgsundtunnellen spærret i begge retninger i en periode. Det oplyste Vejdirektoratet ved 11.15-tiden.
Afspærringen skyldtes, at der var skader på vejbelægningen, og at skaderne var så store, at der var hul i vejen.
Vejdirektoratets pressevagt oplyste ved 10.45-tiden, at entreprenøren var fremme på stedet og havde lappet hullet. Derefter skulle det hærde lidt, før vejen kunne genåbnes.
Anders Jørgensen fra LF Autohjælp oplyste tidligere, at bilister blev ledt fra Sydmotorvejen ved den sidste frakørsel fra Lollands- og Falstersiden, og skulle over Guldborgbroen for at komme videre.
Gulborgsundtunnellen er lige nu i gang med at blive malet, hvilket betyder, at de nordgående trafikanter i perioder ledes over i det sydgående tunnelrør.
Læs mere om malerarbejdet, og hvilken betydning det har for bilisterne HER.