Ilden nærmede sig huset: Naboerne kom dem til undsætning
Billedet er ikke taget i forbindelse med branden i Sakskøbing. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Takket være gode naboer nåede en brand i Sakskøbing ikke at få fat i en villa.
Det kunne have udviklet sig mere alvorligt, end det nåede at gøre, da der mandag aften gik ild i noget beplantning lige op ad et hus i Sakskøbing.
- Ilden var tæt på at få fat i et udhæng, siger Andreas Hornbæk Nielsen, indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen.
Anmeldelsen tikkede ind klokken 18.20 med beskeden "brand i villa/rækkehus", og brandfolkene hastede afsted.
Vaks med haveslangen
Da de kom frem til stedet, var der imidlertid ingen ild at se.
- Nogle vakse naboer var hurtige med en haveslange, og de fik slukket ilden, inden vi nåede frem, siger indsatslederen.
Derfor brugte brandfolkene ikke længe i Sakskøbing, før de smuttede hjem igen.
- Vi tjekkede lige med det termiske kamera, om der var noget i udhænget. Det var der ikke, og så var vores arbejde færdigt, siger Andreas Hornbæk Nielsen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie