Impliceret i alvorlig færdselsulykke

- Det gør hun bare ikke!

Udbruddet kom som fra en mund fra samværskonsulent Jane Frantzen og hendes kollega, familievejleder Hanne Gram, da de onsdag 18. november var på vej i bil ad Højrebyvej mod Maribo for at yde støtte til forældre, der skulle have samvær med deres børn.

Du kan læse om ulykken her: To personer hårdt kvæstet i ulykke på Vestlolland

- Jeg kan ikke nå at bremse, er det næste Hanne Frantzen skriger, inden hendes Citroën smadrede ind i en Ford, der er drejet ind foran bilen.

Janne Frantzen: - Der lyder et kæmpe brag, det ryger, der lugter af røg, og vi vil bare ud af bilen, og åbner fordørene, men vores kroppe svigter. Vi kan ikke komme ud.

Bilen er heldigvis ikke brudt i brand. Det er airbaggene, der er blevet udløst, og Hanne Gram får krudtstøv i øjnene. Det ved hun ikke.

- Jeg kan ikke se. Jeg kan ikke se, råber Hanne Gram og frygter det næstværste. At hun har mistet sit syn.

En yngre kvindelig bilist, der har sin dreng med i bilen, har kastet bilen ind til siden og er den første til at yde førstehjælp.

Janne Frantzen: - Hun løber frem og tilbage mellem de to biler og taler og taler til os og får os overbevist om, at vi skal blive siddende i bilen og er meget omsorgsfuld.

Et andet vidne, en bekendt, aer Janne Frantzen på kinden i de vigtige, lange minutter, fortæller hun.

Hanne Gram har vist nogle blackouts og har slet ikke den samme fornemmelse for, hvad der sker. Hun går kun op i det nære - at sikre sig at hun får sin taske og sine briller med.

Janne Frantzen får både ringet til sit arbejde og sin mand Jan og veksler mellem at stille spørgsmål, være vred og græde:

- Da de professionelle behandlere tager over, er der ingen, der præsenterer sig.

- De sætter sig bare ind på bagsædet og holder vores hoveder. Alle fire døre står pivåbne, og det er bidende koldt. Jeg fryser og ryster af kulde og chok, fortæller Janne Frantzen og fortsætter:

- Gennem vores eget job ved vi jo, hvor vigtigt det er, at man informerer om, hvorfor man gør sådan og sådan. Der er en, der lytter på Hannes hjerte, og som beder en anden lytte uden at informere hende om hvorfor.

- De begynder at klippe hendes tøj op, og jeg må bede om et tæppe til hende, fortæller Janne Frantzen og tilføjer:

- Jeg ville bare gerne have været trafikoffer og ikke den, der skulle holde styr på det hele.

Hanne Gram selv er mest tosset over, at de klipper i hendes nye Ilse Jacobsen-frakke, kan de to kolleger i dag trods alt grine over.

- Jeg køber ellers aldrig dyrt tøj, forklarer Hanne Gram.

Da Janne Frantzen bliver løftet ud af bilen på spineboardet, er det med kjolen op om livet: - Jeg må selv bede om et tæppe for at dække mig til. Men vi lever.

- Ja, det er det vigtigste svarer Hanne Gram.

Du kan læse mere de psykiske efterveer fra ulykken, samt hvorfor ansvaret for ulykken ikke er blevet placeret endnu, i tirsdagens udgave af Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed