Annonce
112

Indsamling til hærværksramt bager runder 235.000 kroner

De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, har taget initiativ til en indsamling til fordel for den hærværksramte bager Ali Parnian i Tingbjerg. Foto: Scanpix/Thomas Lekfeldt/arkiv

Indsamling til fordel for hærværksramt bager runder 235.000 kroner. Overborgmester fordømmer "mafiametoder".

Flere politikere reagerer med støtteerklæringer, efter at en bager i Tingbjerg i det nordvestlige København har fået sin virksomhed smadret.

Hærværket skyldes ifølge ejeren, Ali Parnian, at han nægter at betale de beskyttelsespenge, han er blevet opkrævet.

De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, har taget initiativ til en indsamling til fordel for den hærværksramte mand.

- For mig handler det om at vise opbakning til en mand, der har truffet et virkelig modigt valg, nemlig at sige nej til afpresning, forklarer Mette Abildgaard.

Det var i første omgang meningen, at indsamlingen bare skulle dække en buket blomster og en æske chokolade. Men det er gået over al forventning, lyder det fra politikeren.

Mandag aften skriver Mette Abildgaard på Twitter, at der er samlet mere end 235.000 kroner ind.

Spørgsmål: Kalder sagen også på politiske initiativer, sådan som du ser det?

- Først og fremmest skal vi sikre, at de ansvarlige bliver fundet. Og så er jeg spændt på at høre, om der er tale om et generelt problem i Tingbjerg.

- Ali har peget på, at han og hans forretning ikke kunne blive forsikret. Hvis det er sandt, er det helt absurd. Hvis der er steder i Danmark, hvor man ikke kan blive forsikret, så er det noget, vi må se på, siger hun.

Også justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har på Facebook tilkendegivet sin støtte til bageren.

Sagen er blevet meldt til Københavns Politi, der nu efterforsker sagen.

Frank Jensen (S), Københavns overborgmester, håber, at de ansvarlige for hærværket stilles til regnskab.

- Den form for mafiametoder kan jeg kun fordømme og så håbe på, at der er så mange videooptagelser fra forretningen, at politiet kan finde og stille de pågældende til ansvar, siger han.

Da Café Viking på Nørrebro i 2012 blev udsat for et lignende afpresningsforsøg, lavede kommunen en undersøgelse af, om der var tale om et generelt problem.

- Meldingen dengang var, at der ikke var tale om et generelt problem. Men jeg vil gerne sige, at hvis der er nogle, der udsættes for det, så skal de straks gå til politiet eller kommunen med eksempler, siger han.

Episoden kaster ifølge overborgmesteren "en grim skygge" over en ellers positiv udvikling i bydelen.

  • Thomas Lekfeldt
    De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, har taget initiativ til en indsamling til fordel for den hærværksramte bager Ali Parnian i Tingbjerg. Foto: Scanpix/Thomas Lekfeldt/arkiv
Annonce
112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Annonce
Annonce
112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Lolland

Ingen kan forklare det: Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne