- Jeg ville ta’ mit eget liv ved at brænde det hele ned

I byretten sad forleden dag en 21-årig mand og tilstod med glæde de syv forhold, han var tiltalt for. Sagen blev afviklet som en såkaldt tilståelsessag, som er et af retsvæsenets instrumenter til hurtig behandling af en sag. Den unge mand på anklagebænken kendte på ingen måde til løgn og fortalte helt uopfordret, at ”jeg har gjort mange andre ting, som ikke er blevet anmeldt”.

Tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden 8. februar i år og mødte frem i retten i en stribet, kortærmet skjorte og sorte joggingbukser. Hans mor og stedfar, morbror og tante var til stede i retslokalet, da han ankom sammen med to betjente, og som han hilste med et ”Hej familie”.

Tim Magnus Hvidsten var tiltalt for indbrudstyveri, røveriforsøg, hærværk, vold og brandstiftelse, og alle forholdene havde udspillet sig på bostedet Bækkely i Kettinge.

- Jeg har boet der, siden jeg var 15, da mit gamle sted ikke længere kunne klare mig, fortalte han i retten.

Anbragt som toårig

Siden toårsalderen har han været anbragt i plejefamilier og på bosteder og er ifølge Retslægerådets erklæring til retten præget af umoden, grænsesøgende adfærd og har en lav tolerancetærskel overfor modstand. Han får medicin mod hyperseksualitet og aggression, og sidste år fik han sin første dom på fem måneders betinget fængsel for deling af børneporno og slag mod ansatte på bostedet.

- Jeg er ikke særlig god til at styre min vrede, og så bliver jeg vildt stresset, når jeg mangler smøger, forklarede tiltalte.

Flere af forholdene, som han stod tiltalt for, handlede da også om mangel på smøger. For eksempel var han brudt ind på bostedets kontor for at stjæle penge fra kontorets pengekasse til smøger. Indbruddet foregik ved at knuse en rude:

- Jeg fandt en sten, der var stor nok til at smadre vinduet. Jeg har set mange film, hvor de har gjort det, forklarede han.

Truet med askeskovl

Røveriforsøget handlede også om at tømme pengekassen, som han med en højt hævet askeskovl truede en ansat til at åbne. Da den ansatte ikke gav efter for truslen, lod han sine frustrationer gå ud over bostedets bil ved at brække vinduesviskerne af. Det takseres som hærværk.

Klammeri med de ansatte er i strafferetslig forstand vold - en gang havde han med knyttet hånd slået ud efter hovedet på stedets leder, og en anden gang havde han slået hul i en gipsvæg, flået gipsen af i store stykker og kastet stykkerne efter en ansat.

- Jeg rev stykker af væggen, som man river et plaster af armen. Der gik lidt sport i at prøve, hvor store stykker jeg kunne brække af, sagde han.

Omspændt af flammer

Men den alvorligste tiltale gik på, at tiltalte satte ild til bostedet i Kettinge om eftermiddagen den 8. februar i år. Ildspåsættelsen blev foranlediget af, at han blev stoppet af en ansat, da han forsøgte at stikke af fra bostedet tidligere samme dag.

- Jeg blev så sur over, at jeg ikke måtte stikke af, at jeg ville ta’ mit eget liv ved at brænde det hele ned, forklarede han.

Han overhældte en træreol på bostedets førstesal med husholdningssprit, der hurtigt flammede op, da han antændte spritten. Da ilden fik fat, satte han sig ind på sit værelse og betragtede ilden gennem en åbenstående dør:

- Det var som at sidde at se et flot bål, sagde han.

På kort tid var hele førstesalen omspændt af flammer. 12 brandfolk kæmpede i fire timer for at slukke ilden, og i retten fremviste anklageren fotos af den totalt udbrændte førstesal. Heldigvis kom hverken tiltalte eller andre mennesker til skade. Pris for genopbygningen løber op i 1,7 million kroner.

Rabat ved tilståelse

Som tilståelsessag skulle retten ikke forholde sig til skyldsspørgsmålet, men udelukkende finde ud af, hvilken straf tiltalte skulle have.

Tidligere i år vedtog Folketinget en række ændringer af Retsplejeloven og som betyder, at det nu ved strafudmåling skal indgå i højere grad end hidtil som en formildende omstændighed, at gerningsmanden har aflagt tilståelse. Håbet er, at det fører til flere tilståelsessager og som i gennemsnit kun koster 4.000 kroner at afvikle mod en domssagssag til 18.000 kroner.

Forskellen på de to typer sager er, at egentlig bevisførelse og tiltaleskrift er droppet ved tilståelse, og at der ikke skal føres vidner. Tillige medvirker kun en juridisk dommer, hvor der i en domssag også er to lægdommere. Det samlede besparelsespotentiale er på 700.000 kroner om året ifølge Justitsministeriets beregninger.

Anklageren plæderede for, at tiltalte samlet stod til to år og otte måneders ubetinget fængsel, som med tilståelsesrabat kunne nedsættes til to år og tre måneder. Forsvareren talte for samlet maksimalt halvandet år. Dommeren landede i midten med et år og ni måneder. Plus et erstatningskrav mod tiltalte på 1,7 million kroner.

Tim Magnus Hvidsten modtog dommen og afsluttede med ordene:

- Tak, høje dommer.

Folketidendes skriver som udgangspunkt navn på dømte, hvis dommen er et års ubetinget fængsel eller derover.