Annonce
112

Jesper ydede straks førstehjælp efter alvorlig færdselsulykke: Nu hyldes han for sit heltemod

Jesper Bossel Holst Thorsson var blandt de, der mandag fik en dusør af politiet for at yde en ekstraordinær indsats. Foto: Michael Patrick Larsen
Takketaler og dusører var en del af gildet, da en række borgere, der havde ydet en særlig indsats til hjælp for andre mennesker, blev hyldet på politistationen i Næstved.

LOLLAND-FALSTER: - Næste gang kan det være, jeg skal have et politiskilt i stedet, grinede en ung mand og fik smilene rundt om de firkantede borde til at blive endnu bredere, end de i forvejen var.

Det er de færreste forundt at få en dusør bare én gang i livet. For den unge mand fra Slagelse var det anden gang på under et år, han havde taget turen til Næstved for at blev hyldet. Denne gang havde han hjulpet med at fange tricktyve, der havde stjålet en masse mobiltelefoner.

Politistationen i Næstved dannede mandag eftermiddag ramme om en helt særlig hyldest af en række personer, der i 12 forskellige tilfælde havde ydet en ekstraordinær indsats for at hjælpe sine medmennesker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde inviteret til dusørarrangement, hvor personer fra hele politiområdet fik en takketale, et tryk i hånden fra politidirektør Lene Frank og en dusør på 2000 kroner.

- Mange af os har tillid til, at der er hjælp at hente, når man er i knibe ude i det danske samfund. Her spiller politiet en stor rolle, men det gør I så sandelig også, lød det fra Lene Frank, inden der blev holdt en lille takketale for hver af dusørmodtagerne.

Flere højtstående politifolk deltog i seancen - blandt andet politiinspektør Kim Kliver. Foto: Michael Patrick Larsen

Spark i hovedet

Blandt dusørmodtagerne fandt man unge mennesker, der havde hjulpet en mand efter et voldeligt overfald. En kvinde, der havde hjulpet med at finde små børn, der var blevet væk efter at være gået fra en SFO. Og en mand, der ydede førstehjælp i forbindelse med en voldsom trafikulykke.

De tre omtalte situationer udspillede sig henholdsvis i Nykøbing, i Søllested og på Farø.

Blot 18-årige Mark Reimers, 18-årige Iben Clausen og 17-årige Thea Frejlev Merrild hjalp til i forbindelse med et voldsomt overfald på stationen i Nykøbing tilbage i juli.

Mange af os har tillid til, at der er hjælp at hente, når man er i knibe ude i det danske samfund. Her spiller politiet en stor rolle, men det gør I så sandelig også.

Lene Frank, politidirektør Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

I stedet for at blive i bussen, der skulle fragte dem til strand og vand i Marielyst, ilede de tre unge ud for at hjælpe en 53-årige polsk gademusikant, efter de havde set ham modtage et spark i hovedet fra en ung mand, hvorefter den polske mand slog baghovedet kraftigt ned i fliserne.

Udover at hjælpe den svært tilskadekomne mand hjalp et grundigt vidneudsagn fra de unge også til, at man allerede dagen efter kunne anholde voldsmanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Børn forsvundet

I Søllested var der kort fra tanke til handling, da Marianne Vejle Jensen skulle hente sine børn efter skole en eftermiddag i juni.

I SFO'en mødte hun ulykkelige forældre. To piger på fem og seks år var gået sin vej og var ikke til at finde.

Hurtigt fik hun sine egne tre børn ind på bagsædet og skyndte sig at køre ud i lokalområdet for at finde de to små piger.

Stemningen var god hele vejen rundt om bordene, hvor der blev fortalt historier på livlig vis. Foto: Michael Patrick Larsen

Efter en halv times tid fandt de frem til de udmattede piger, der var vandret flere kilometer over en mark og var på vej mod en skov. Hun fik dem returneret til deres urolige forældre til en meget glædeligt gensyn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Førstehjælp på Farø

En lørdag aften i juli skete en meget alvorlig trafikulykke på Farø tæt ved motorvejsafkørslen, hvor en bil ført af en 21-årig mand kørte frontalt ind i en bil, hvor et par fra Nørre Alslev - mand og kvinde begge på 58 år - befandt sig.

Jesper Bossel Holst Thorsson var første mand på stedet. Han arbejder til hverdag som læge på Fyn.

Han gik straks i gang med at yde førstehjælp til de tre tilskadekomne på det meget kaotiske ulykkessted.

På ulykkelig vis døde den 58-årige kvinde som følge af ulykken. Den 21-årige mand blev idømt fire års fængsel for uagtsomt manddrab.

- Din indsats gjorde en forskel, både for de tilskadekomne, men også for de politifolk, der var fri til at fokusere på - dels at dirigere trafikken på ulykkesstedet – og dels at afhøre parterne og vidner til ulykken, sagde Lene Frank i sin takketale.

  • Jesper Bossel Holst Thorsson var blandt de, der mandag fik en dusør af politiet for at yde en ekstraordinær indsats. Foto: Michael Patrick Larsen
  • Flere højtstående politifolk deltog i seancen - blandt andet politiinspektør Kim Kliver. Foto: Michael Patrick Larsen
  • Stemningen var god hele vejen rundt om bordene, hvor der blev fortalt historier på livlig vis. Foto: Michael Patrick Larsen
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder